Bevægende idræt - for børn med særlige behov i skole og fritid
Eksisterende forskning viste, at børn med særlige behov var mindre fysisk aktive i både skolen, fritiden og i foreningerne, hvilket påvirkede deres mentale sundhed negativt og medførte et mindre socialt netværk. Mangel på fysisk aktivitet kunne derfor styrke den udsatte position.
Det tre-årige projekt Bevægende Idræt, som løb fra 2023 til 2025, undersøgte for første gang i en dansk skolekontekst, hvordan idrætsundervisningen i folkeskolen kunne tilpasses børn med særlige behov gennem co‑teaching som primær indsats. Projektet var støttet af Novo Nordisk Fonden og foregik i et samarbejde mellem tre professionshøjskoler (UCN, PH Absalon, UC SYD), NUBU, fire kommuner og seks skoler.
Formålet med projektet var at øge glæden ved og deltagelsen i idræt blandt børn med særlige behov, herunder elever med autisme, ADHD eller lignende udfordringer. Der blev arbejdet systematisk med co‑teaching i idrætsundervisningen i udvalgte klasser gennem hele skoleåret 2023/24. Erfaringer fra et pilotprojekt på én skole i 2021, hvor co‑teaching blev afprøvet med succes, blev inddraget i projektet.
Udover idrætsundervisningen i skolen fokuserede projektet også på fritidsdelen ved at skabe bro mellem skole og idrætsfritidslivet i samarbejde med Specialsport.dk. En e‑guide over egnede fritidstilbud for børn med særlige behov blev udviklet. Løbende workshops for lærere og pædagoger fokuserede på emner som co‑teaching, inkluderende idrætsundervisning, børns sanser, eksekutive funktioner og mental sundhed. Praktiske øvelser og aktiviteter blev afprøvet og integreret i undervisningen.
Læs mere om dette og andre projekter, støttet af Novo Nordisk Fonden, som fremmede sundhed hos børn og unge i udsatte positioner: Nyt projekt skal give børn med særlige behov flere gode oplevelser med idræt.
Læs også om status på projektet i denne artikel på Idrætsmonitor.dk
-
Anette Bentholm (UCN); Laura Mørk Emtoft (Ph Absalon); Julie Dalgaard Guldager (UC SYD)
-
Anette Bentholm, Lektor og Ph.d. University College Nordjylland, anb@ucn.dk
-
I rapportenStatus På Idrætsfaget 2022 (SPIF22)kan du i kapitel 9 læse om idrætsunderviseres erfaringer med at inkludere elever med særlige behov i idrætsundervisningen.
I MOV:E magasinets særnummer fra 2019 er fokus på ’Tilpasset idræt og bevægelse i skolen’.I artikel 1 kan du læse om begreber i relation til inkluderende idrætsundervisning, og i artikel 3 om samarbejde mellem fagprofessionelle i idrætsundervisningen.
Udviklingen af vores co-teaching observationsskema rettet mod idrætsundervisningen har taget udgangspunkt i denne baggrundsartikel: Murawski, co-teaching