Skoletilhør blandt børn og unge med autisme – et samarbejde med børn og unge og på tværs af skole, PPR og hjem
Formål: At udvikle modeller for samarbejde mellem skole, PPR og hjem, som kan styrke tilhørsforholdet og forebygge skolefravær.
Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever unge med autisme i et retrospektivt perspektiv tilhør og fravær i deres skoleliv samt de voksnes samarbejde herom? Hvilke aspekter ved eksisterende samarbejdspraksis med børn og unge og på tværs af skole, PPR og hjem rummer potentiale til at styrke skoletilhør og forebygge skolefravær? Hvordan kan et samarbejde med børn og unge og på tværs af skole, PPR og hjem styrke skoletilhør blandt børn og unge med autisme med henblik på forebyggelse af skolefravær?
Forskningsdesign: Projektet er et kvalitativt, tværsektorielt studie med interviews og workshops, der inddrager børn og unge med autisme, deres forældre samt fagprofessionelle fra skole og PPR.
Videnskabelig formidling: Projektet bidrager med nye samarbejdsmodeller, der kan anvendes i praksis. Resultaterne formidles i peer-reviewed artikler, konferencer og undervisningsmateriale.
Følg med i publiceret materiale fra projektet her.
-
Merete Munkholm (PI-VIA)
Mette Molbæk
Laura Mørk Emtoft (Absalon)
Stine Helms (Absalon)
Thomas Engsig (UCN)
Jens Sand Østergaard (UCN)
Ina Rathmann (VIA)
Wilma Walther-Hansen (UCN, pt. på orlov)
Malene Jensen (Absalon)
-
Merete Munkholm, Ph.d. og lektor i VIA, merm@via.dk
Børn og unge med autismediagnoser har langt mere skolefravær end dem uden. Men vi ved for lidt om, hvordan skolelivet opleves af mennesker med autisme. Tit glemmer vi at spørge dem, som det hele handler om. Derfor har vi i forskningsprojektet i løbet af 2025 gennemført skolelivsværksteder tre forskellige steder i landet. I hhv. Aarhus, Aalborg og København har forskergruppen inviteret ti unge mennesker med autisme til en teaterworkshop, hvor de sammen med teateret C:NTACT har udviklet deres egne fortællinger om deres skoleliv. Disse fortællinger blev den sidste dag på workshoppen vist for et lille publikum, ligesom fortællingerne indgår som empirisk materiale i projektets videre analyser. I 2026 har vi gennemført det, der i projektet ’forskningscirkler’. Her deltog unge med autisme, forældre til børn med autisme og professionelle fra skole og PPR sammen med forskergruppen. Formålet med cirklerne er, at deltagerne gennem samskabelsesprocesser udvikler viden om og inspiration til, hvordan samarbejde med børn og unge med autisme og på tværs af skole, PPR og hjem kan styrkes med henblik at skabe skoletilhør for alle børn.