Sammenhæng i livet for børn og unge i udsathed
Vigtige datoer
· Deadline for ansøgning er 6. oktober 2025
· Ansøgninger sendes til: NUBU-post@via.dk
· Der gives endeligt tilsagn/afslag på bevilling ultimo december
Ofte stillede spørgsmål
1. Gælder timeprisen på 450 kr. for alle medarbejdere, herunder adjunkter og kollegaer uden forskeruddannelse på professionshøjskolerne?
Ja, timeprisen på 450 kr. gælder for alle. Bemærk: Ved brug af studentermedhjælp skal den takst anvendes, som er fastsat af det enkelte UC.
2. Skal modeller, diagrammer og tabeller tælles med i ansøgningens anslag?
Nej, disse elementer tælles ikke med i det samlede antal anslag.
3. Tæller forside, indholdsfortegnelse og referenceliste med i anslagene?
Nej, disse dele af ansøgningen medregnes ikke i anslagene.
4. Må der vedlægges andre bilag end CV og budget – fx interessetilkendegivelser eller formidlingsplaner?
Ja, interessetilkendegivelser må gerne vedlægges som bilag. Andre bilagstyper kan vurderes efter relevans.
5. Er der krav om selvstændig revision af projekterne?
Nej, der er ikke krav om særskilt revision for det enkelte projekt eller UC. Revisionen håndteres som en del af UC’ets generelle revision. NUBU har det overordnede ansvar for statusafrapportering til ministeriet.
6. Hvad betyder det, at PI (Principal Investigator) skal være seniorforsker?
PI skal kunne dokumentere erfaring med at lede større forskningsprojekter og have et stærkt forsknings-CV.
7. Kan man vedlægge en alternativ version af projektet, hvis man søger om midler til et større projekt på 3,5 mio. kr.?
Ja, det er tilladt at vedlægge en alternativ version af ansøgningen, hvor projektet skitseres i et format til 1 mio. kr.
Yderligere spørgsmål til call’et rettes til Lotte Junker Harbo på mail: LJH@via.dk