Genveje


Forbedret faglig dømmekraft i velfærdsprofessionerne

Velfærdsprofessionelle bruger deres fornemmelse og faglige dømmekraft i konkrete situationer med hvert enkelt menneske. Samtidig kræver samfundet evidens for at deres arbejde har effekt, og at indsatserne virker. NUBU-forskere står bag to nye antologier, der tager livtag med spørgsmålet om, hvilke akademiske og systematiske metoder, der giver mening at bruge for såvel studerende som praktikere i velfærdsprofessionerne.

Af Anna Krarup Jensen

I en årrække har der været stigende fokus på, hvordan man kan vidensbasere professionelt arbejde i velfærdssamfundet. Vi skal have kvalitet for vores skattekroner, synes mantraet at lyde. Men hvad er kvalitet i pædagogens omsorg for et sårbart barn? Hvad er kvalitet i lærerens måde at inkludere alle børn i undervisningen? Og hvad er kvalitet i socialrådgiverens møde med den hjemløse unge?

NUBUs centerchef Morten Hulvej Rod er en af forfatterne til bogen Bedre begrundet praksis – Velfærdsudvikling efter evidensbølgen. Han mener, at praktikere i velfærdsprofessioner bør reflektere over deres faglige virke, så de kan udvikle og begrunde den professionelle dømmekraft.

”Der er behov for nogle bud på, hvordan man lokalt – altså med afsæt i de steder, hvor det professionelle arbejde udføres – kan arbejde med at styrke kvaliteten af ens egen praksis. Ikke kun ved at trække forskningsbaseret viden ind, men ved at arbejde systematisk og skabe det, vi kalder en begrundet praksis,” mener han. 

Efterspørgelse fra praksis
Den holdning er Morten Hulvej Rod ikke alene med. På Folkemødet på Bornholm i juni 2018 deltog han i et debatpanel om netop evidensbaserede metoder i velfærdsarbejde, og repræsentanter fra både socialrådgivere, socialpædagoger og kommunale ledere udtrykte alle sammen et ønske om at få mere systematiske metoder og viden ind i deres daglige velfærdsarbejde. Det er samtidig ikke en hel let balance.

”Der er risiko for at falde i to faldgruber: Den ene kalder vi i vores bog ’manualiseringsfælden’, hvor man arbejder med en bestemt metode og ’bare’ gør, som der står i manualen, at man skal gøre. Det er ikke grund nok at noget er evidensbaseret – det skal også begrundes konkret i forhold til den enkelte borger eller den enkelte situation, man står i. Den anden er det, vi kalder ’tavs viden-fælden’, hvor man anser arbejdet for så komplekst og afhængig af den enkelte kontekst, den enkelte borger, den enkelte situation, at man udelukkende handler på baggrund af sin fornemmelse som fagperson. I bogen argumenterer vi for, at det er vigtigt at sætte ord på de fagprofessionelles tavse viden  – altså at gøre det eksplicit, hvad der er grundene til at man gør, som man gør i bestemte situationer, så man kan fællesgøre den faglige viden,” forklarer Morten Hulvej Rod.

Fra fornemmelse til fælles viden
Docent og NUBU-fellow Thomas Thyrring Engsig fra UC Nord står bag antologien Empiriske undersøgelser og metodiske greb - Grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser. Både Thomas Engsig og Morten Rod nuancerer ideen om evidensbasering som det alt afgørende nøgleord. De to metodebøger udspringer af et ønske om, at hjælpe studerende og fagprofessionelle til at reflektere over deres egen faglige kunnen og viden, så de bedre kan skabe en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er i netop deres organisations og professions velfærdsarbejde. 

”Den faglighed som pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere udøver er jo per definition vidensbaseret. Der er altid tale om en eller anden form for vidensgrundlag. Det vi diskuterer for tiden er, hvilket vidensgrundlag – og om der er former for viden, der er mere lødige eller mere anerkendte end andre,” lyder det fra Thomas Engsig.

Reflekterende studerende bliver fremtidens velfærdsprofessionelle
Hans bog Empiriske undersøgelser og metodiske greb giver studerende ved fx pædagog- og læreruddannelserne en grundig indføring i en række forskellige akademiske metoder, som de kan bruge til selv at lave små empiriske undersøgelser og analyser.

”Lærer- og pædagogstuderende har altid skullet opøve faglig dømmekraft. Kravet fra omverdenen drejer sig i disse år over mod, at i hvert fald en del af den dømmekraft skal være baseret på videnskabelig viden,” siger Thomas Engsig og fortæller, at motivationen for at lave antologien er udsprunget af den akademisering, som professionsuddannelserne har gennemgået de senere år.

"Bliver man en bedre lærer af at kende de her akademiske metoder? Nej, ikke nødvendigvis. Men fremtidige lærere og pædagoger får en bredere og mere kvalificeret vidensgrund at stå på, og dermed en mere kvalificeret dømmekraft,” mener han.

De mere teoretiske diskussioner af vidensbegrebet og evidensbasering foldes ud i anden halvdel af bogen, mens den første del indeholder helt konkrete videnskabelige metoder, der kan fungere som en slags opslagsværk for de studerende.

"Det er helt klassiske akademiske greb. Den studerende kan fx læse om, hvordan de kan strukturere et interview med en lærer eller en pædagog ude i praksis, og hvordan de kan behandle og analysere data. Der er også et kapitel om dokument- og diskursanalyse. Jeg har fx vejledt mange studerende, der i forbindelse med reform af folkeskolen synes at det er interessant at analysere de tekster, der ligger til grund for folkeskolereformen – tekster som jo på mange måder bliver levende ude i praksis. Bogen giver dem blandt andet en metodeanvisning til at lave sådanne analyser," forklarer Thomas Engsig.

Bedre praksis, når den begrundes
Morten Hulvej Rods bog er mere rettet mod de fagprofessionelle praktikere rundt om i kommuner, regioner og organisationer. I bogen giver forfatterne 12 konkrete metoder til at praktikere i velfærdsprofessionerne kan arbejde med at reflektere over og begrunde de faglige valg, de hele tiden er nødt til at træffe. Nogle af metoderne har akademisk afsæt; andre har ikke.

"Bogen giver ingen standard løsning for bedre begrundet praksis. Hvilken model man vil arbejde med afhænger af, hvad man vil med det," siger Morten Hulvej Rod.

En af bogens metoder kaldes FIT, Feedback Informed Treatment. Det er en metode til systematisk at spørge ind til borgerens oplevelse af et behandlingsforløb fx i forhold til deres udbytte og deres relation til behandleren.

"Med FIT-modellen kan man følge med i, hvordan det går ud fra borgerens perspektiv. Når man arbejder med den metode kræver det at man har en kultur, hvor man kan håndtere og bruge den form for feedback og indarbejde den i praksis," siger Morten Rod og forklarer, at FIT-modellen er et eksempel på en evidensbaseret og meget systematisk metode, hvor studier har vist, at den måde at arbejde på giver positive effekter for behandlingsforløb.

En anden af bogens metoder handler om etnografi i egen organisation. Her skal den fagprofessionelle tilegne sig etnografiske metoder til at observere og distancere sig fra sin egen praksis ved at bruge nogle af de greb, som antropologer bruger, når de fx studerer eksotiske samfund eller moderne organisationer.

"Metoderne er ret simple, fx at observere og tage noter og dermed få en højere grad af bevidsthed om bestemte aspekter af ens praksis," forklarer Morten Hulvej Rod:
"Det kan fx være i en skole, hvor der er mange konflikter i skolegården. I stedet for straks at sætte handleplaner i værk, kan lærerne observere, hvad der egentlig foregår, og hvordan de intervenerer i de her konflikter og dermed forholde sig undersøgende til deres egen praksis. Det giver et bedre grundlag for efterfølgende at lave indsatser."

Hele organisationens ansvar
Morten Hulvej Rod slår fast, at metoderne ikke er noget den enkelte fagprofessionelle skal arbejde med individuelt. Det er noget organisationerne og ledelserne skal tage ansvar for.

"Det handler ikke om, at den enkelte lærer skal gå ud og lave etnografi, eller man på egen hånd skal lave FIT som terapeut. Det handler om, at man i organisationerne skal arbejde systematisk med de her metoder," siger Morten Hulvej Rod og glæder sig over, at det også gav genklang i den paneldebat, han deltog i på Folkemødet, hvor bl.a. en kommunal familiecenterchef netop efterspurgte metoder til at arbejde mere systematisk i hele organisationen uden at miste den faglige dømmekraft og blikket for de enkelte borgeres situationer.

Om bøgerne

Empiriske undersøgelser og metodiske grebEmpiriske undersøgelser og metodiske greb - Grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser
Redigeret af Thomas Thyrring Engsig
Udkommet 2017 på Hans Reitzels Forlag

Bogen er rettet mod studerende på professionshøjskolerne og indeholder to dele:
1. Konkrete akademiske metoder som bl.a. interview, observationer, kvantitative analyser og aktionsforskning.
2. Teoretiske diskussioner om og perspektiver på bl.a. vidensbasering, børneinddragelse og etik

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

 

 

 

Bedre begrundet praksisBedre begrundet praksis - Velfærdsudvikling efter evidensbølgen
Redigeret af Leif Tøfting Kongsgaard og Morten Hulvej Rod
Udkommet 2018 på forlaget Samfundslitteratur

Bogen henvender sig især til praktikere og ledere inden for velfærdsprofessionerne og præsenterer en række modeller, greb og metoder, som de fagprofessionelle kan bruge, når de skal bedømme og forbedre deres eget og hinandens arbejde i en lokalt forankret praksis.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside