Genveje


Når samfundet tager over - trivsel og læring i plejefamilier

På Social Talks-eventet den 4. marts stod det klart, at læring og trivsel går hånd i hånd – ikke mindst for plejebørn, som på mange måder er sat bagud på point fra starten. Når børn anbringes i pleje, har de ofte mistrivsel og svigt med i bagagen. Derfor skal alle – professionelle såvel som plejefamilier – sætte alt ind på, at dette underskud på trivselspoint ikke også medfører et underskud på læring. Plejebørn kan blomstre og lære præcis som andre børn, når de får de rette omgivelser, stod det klart på eventet.

”Jeg kom i plejefamilie, da jeg var 6 år. Det gjorde jeg, fordi da jeg var 4, slog min far min mor ihjel.” Sådan lyder det fra scenen ved Social Talks-eventet den 4. marts 2020, da Kirstine Mandrup Pedersen fra De Anbragtes Vilkår giver sin talk.

”Det er måske en lidt voldsom start på sådan et oplæg, men det er sådan mit liv og min barndom startede, og derfor må det her oplæg også starte således,” konstaterer hun og har dermed straks fanget hver eneste tilhører i den nu tavse sal, der for et øjeblik siden summede af småsnak ved bordene.

Kirstine Mandrup Pedersens oplægKirstine er i dag 30 år og uddannet antropolog. Hun er altså et af de anbragte børn, som det er gået rigtig godt for. Hun fortæller om en plejefamilie med mange børn, chokolademadder og en verden, der åbnede sig for hende på det lokale bibliotek i Langå. Sådan godt går det desværre ikke for alle anbragte børn. Netop derfor er det vigtigt at lytte til de gode erfaringer, om hvad der virker, og hvad der gør en forskel.

Inspiration

Det er også drivkraften bag Social Talks: At dele de gode erfaringer og inspirere hinanden på tværs af fag og sektorer. Forskeren Christian Quvang fra UC Syd indfanger hele essensen i Social Talks meget godt i indledningen til sin talk:

”Det kommer til at handle om fortællinger. Men det kommer også til at handle om at prøve at blive bedre til at forstå, hvad det er for situationer, de her børn, de er i. Forhåbentligt får vi også nogle forklaringer. Og i hvert fald – det når vi måske ikke i eftermiddag – men så er hele hensigten med det her vel egentlig at vi skal have udviklet nogle andre færdigheder,” siger han.

Og det ser ud til at lykkes. Rundt om i salen er deltagerne placeret omkring runde borde. Der sidder familieplejekonsulenter, børneforskere og pædagoger.  Sagsbehandlere, fondsansatte og plejeforældre. To gange i løbet af aftenen summer bordene af samtaler om de oplæg, man lige har hørt. Hvad har du særligt lagt mærke til? Hvordan kan du bruge den viden, du lige har fået? Det er ikke tilfældigt, for dialogen ved bordene er en fast del af programmet på Social Talks’ events. Deltagerne fordeles på tværs af fag og erfaringer ved mindre borde. Ved hvert bord sidder en trænet facilitator, som sørger for at alle deltagere kommer til orde.

Social Talks event

”Vi tror på, at samtalen er nøglen til forandring i praksis. Du kan ikke skabe forandringer uden samtale. Normalt når du går til et foredrag, så får du ikke mulighed for at omsætte den viden, du hører fra scenen til egen praksis. Så er det også svært at gå hjem til sin arbejdsplads og eksempelvis implementere nye tiltag,” mener fagkonsulent i Social Talks, Henriette Holm Andersen.

Via samtalerne ønsker teamet bag Social Talks at deltagerne allerede under eventet i fællesskab kan reflektere over den viden, de præsenteres for i forhold til deres egen praksis.

”Det er altså en mulighed for en begyndende forandring, som vi ønsker at skabe for deltagerne. Samtalerne giver dem et sprog om den forandring, så deltageren kan gå hjem og starte nye samtaler på arbejdspladsen. I social talks kalder vi det også ”at massere viden ind”,” siger Henriette Holm Andersen.

Tag-selv-bord af ord

Hvis man tror, at forskningsformidling skal være tørt, kan man godt tro om igen. Hvert oplæg varer et kvarter, og stemningen er intens. På scenen denne aften står blandt andet en børneforsker, der skal fortælle om, hvorfor metoden dialogisk læsning er særligt brugbar for børn med et svagt udviklet sprog. Men professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter starter med en personlig fortælling om fællesspisning og to forskellige børn, der fik serveret ærter på en tallerken. Den historie kan du høre i videoen af hendes talk, der ligesom de øvrige talks ligger online på Social Talks' platform. Men et er sikkert, pointen står klart: Udvikling af sproget er essentielt for børn – og det kræver voksne, som går i dialog med dem.

”Sprog spiller en fundamental rolle for, hvordan vi klarer os i livet,” understreger Dorthe Bleses og forklarer, hvordan sproglig udvikling simpelthen skaber nye forbindelser i hjernen.

Alle aktiviteter derhjemme kan bruges som udgangspunkt for dialog. Leg med klodser, madlavning, ærter på en tallerken. Det handler om at inddrage barnet aktivt i samtalen. Dorthe Bleses fremhæver dog særligt bøger. Ud over gode historier, kan bøger nemlig også give næring til dialoger og nye sproglige stier at betræde sammen med barnet.

”En metode har vist sig at være særlig effektiv. Og det er at læse bøger med børn. Der er nok flere årsager til, hvorfor det er sådan en god ting med bøger. Men den ene det er, at bøger er et rigt tag-selv-bord af lækre ord, som vi ikke bruger i hverdagen,” siger Dorthe Bleses.

Dorthe Bleses holder oplægHun taler om børns sproglige udvikling som en snebold, der triller ned ad et bjerg. Jo større snebolden er fra starten, jo mere sne vil den opsamle undervejs.

”Vores nye undersøgelser har vist, at selvom der er en meget stor variation, så er der alt for mange anbragte børn, der møder skolen med sproglige kompetencer, der svarer til en 3-årigs,” fortæller hun.

Det siger sig selv, at det kan få betydning for deres læring – og dermed for deres uddannelsesmuligheder og i sidste ende livsmuligheder senere hen. Hvis man er i tvivl, kan man prøve at lave den øvelse, som hun gav deltagerne på eventet: Du har 1 minut og skal fortælle en historie fra din morgen. Men du må ikke bruge ord, der indeholder bogstavet a. Prøv selv – det er sværere end man tror.

”Der sker noget, når man bliver sat i den rolle, hvor man lige pludselig skal kommunikere på en måde, som man ikke lige er vant til,” opsummerer Dorthe Bleses efter øvelsen og tilføjer:

”Det er ikke noget vi tænker over, når vi har et stærkt sprog, men for andre er det faktisk hverdagen. De har så svage sprogkompetencer, at det faktisk betyder noget for den måde, de kan indgå i kommunikation.”

Inspiration til forskningsprojekt

Som i en god bog, er det også fortællingen, der bærer viden frem i Social Talks. Et Social Talks-event er et tag-selv-bord af erfaringer. NUBU’s forskningsprojekt Mig og min plejefamilie udvikler redskaber, der kan hjælpe kommuner og plejeforældre med at måle og følge plejebørns trivsel og læring. På den måde kan de hurtigere sætte ind over for de specifikke udfordringer som et plejebarn måtte have. Men hvad skal man egentlig råde plejefamilier til, hvis de har et barn som ikke rigtig kan det der med at gå i skole, læse lektier og lære? Det spørgsmål stillede forskerne bag projektet Mig og min plejefamilie sig – og det gav ideen til dette Social Talks-event, hvor fire forskellige oplægsholdere gav en del af svaret.

Fire oplægsholder”Vi har taget det bedste, vi ved om, hvad der virker – og her fortælles det gennem fortællinger,” siger projektleder i Mig og min plejefamilie Charlotte Bredahl Jacobsen, der har samarbejdet med Social Talks om at sammensætte dagens program den 4. marts.

”Videoerne med de fire talks vil vi i projektet bruge til at inspirere og fastholde plejefamiliers og familieplejekonsulenters interesse og engagement i læring for børn i pleje,” siger hun.

Sammen med videoerne på socialtalksonline.dk ligger en række læringskit, som personale eller grupper af plejefamilier kan bruge til at omsætte pointerne fra de forskellige talks på kursusdage eller ved personalemøder.

Trivsel og læring hånd i hånd

Det står meget tydeligt gennem aftenens fire talks, at trivsel og læring går hånd i hånd. Ikke mindst for anbragte børn.

”Deres barndom kan vi ikke give dem tilbage. Vi kan ikke give dem deres basale omsorg, som de skulle have haft fra deres forældre. Men vi kunne da godt lægge os lidt i selen for at give dem en fremtid,” lyder det i aftenens første talk fra Agi Csonka, der er programchef i Villum Fonden.

Hun taler således for, at samfundet har pligt til at skabe et trygt og stimulerende miljø for anbragte børn at vokse op i. Med baggrund i sin egen opvækst med sine forældre, der som ufaglærte flygtninge kom til Danmark fra Ungarn, beskrev hun forskellen mellem de tankegange eller mindset, som ligger bag forældres opdragelse af deres børn – eller plejeforældres opdragelse, for den sags skyld. Hør blandt andet om forskellen på growth mindset og fixed mindset i hendes talk.

”Jeg var heldig, at jeg fik det bedste af begge verdener. Jeg fik grundlæggende omsorg og stabilitet derhjemme, og så fik jeg den her mere akademiske stimulans i nogle af mine venners hjem. Men hvis man ser på nogle af de børn, som I også har med at gøre – altså de mest udsatte børn – så får de jo hverken eller. De får ikke den her stabile omsorg derhjemme, og de får typisk heller ikke noget særlig godt læringsmiljø derhjemme. Dertil kommer, at de har brudte skoleforløb. Halvdelen af alle anbragte børn får ikke en 9. klasses-eksamen. De klarer sig rigtig skidt, når det handler om uddannelse. Det er i virkeligheden en skandale,” mener Agi Csonka og tilføjer:
”Hvis nu nogle af de her børn fik en skolegang, der var ubrudt, ville man være nået langt.”  

At rejse et stillads

Det er docent Christian Quvang fra UC Syd enig i.

”Det er jo altså grundvilkåret for mange af de her børn, der bliver anbragt, at de skifter relationer. De er nødt til at tilpasse sig de nye kontakter,” siger han.
”Det der sker, når man bliver flyttet på den måde, er at man får meget svært ved at få relationer – det være sig i forhold til de andre elever, selvfølgelig, men det er altså også svært at få relationer til lærerne, når man skifter lærere så tit.”

Christian QuvangChristian Quvang giver derfor i sin talk nogle konkrete redskaber til, hvordan plejeforældre kan støtte børnenes læring. Stilladsering, kalder han det med en pædagogisk metafor: At sætte et støttende stillads rundt om børnene, mens deres læring bliver bygget op. Med sin mangeårige erfaring og viden omsætter han i sin talk specialpædagogiske greb til lektielæsning. Hans greb handler blandt andet om at motivere barnet, reducere kompleksiteten, skabe mening med at der skal læses lektier, og at man som den voksne håndterer sine egne følelser i situationen.

”Så når man er lektielæser, så må man også vide noget om det her barn der sidder ved siden af en. Om det barns følelsesmæssige reaktioner. For der vil opstå frustrationer, og så det er bare vigtigt, at man som voksen er den, der kan håndtere den situation,” formaner han.

Plejefamilien som et fællesskab

Social Talks-eventet viser, at forskningsformidling bestemt ikke behøver at være kedelig. Men for de mange deltagere denne aften på Social Talks er det især Kirstine Mandrup Pedersens personlige oplæg om sin barndom som anbragt, der gør tydeligst indtryk. Starten er barsk – mor er væk, og far er i fængsel. Men Kirstines historie er først og fremmest en anden. Hendes oplæg summer af liv i et hus med fire plejebørn, to biologiske børn og et forældrepar.

”Det var et hjem med fuld fart på. Masser af børn. Det var et hjem, hvor væggene hver jul var klistret til med diverse chokoladekalendre og hjemmelavede julehjerter,” fortæller Kirstine Mandrup Pedersen: ”Et hjem med det gode børneliv i højsædet.”

Det var også et hjem med ro og stabilitet. Plejeforældrene var altid hjemme. Når børnene kom hjem fra skole, var der en lille fællessamling i køkkenet med pålægschokolademadder og te, hvor man lige vendte dagens oplevelser i skolen og eftermiddagens fritidsaktiviteter.

For Charlotte Bredahl Jacobsen fra projektet Mig og min plejefamilie ligger der vigtig viden gemt netop her.

”Kirstines fortælling viser, hvor vigtigt det er, at der i plejefamilien bliver opbygget et fællesskab. Plejebarnet skal ikke bare indgå i det eksisterende fællesskab i familien. Familiefællesskabet forandrer sig, og der skal skabes en ny måde at være familie på sammen med det eller de nye plejebørn,” siger hun.
”Familiens fællesskab skal forenes med alt det andet en plejefamilie skal - skabe trivsel, lægge en ekstra indsat for barnets udvikling mentalt, sprogligt og fagligt, støtte barnet, hvis det er kommet bagud i skolen og så videre.”

Intet hokus pokus

At det handler om helt almindelige mennesker og at alle kan lære det, står tydeligt gennem alle eventets oplæg. I bund og grund er det almindelig sund fornuft – og noget, der sker i tusindvis af familier landet over hver eneste dag. Forskellen er, at det for plejebørns vedkommende er systemet, samfundet og plejeforældrene, der skal rejse nye stilladser omkring børnene. Det kræver ihærdighed og fokus at gøre det, og forhåbentlig er disse Social Talks med til at inspirere til, hvordan fagprofessionelle og plejefamilier kan styrke børnenes læring.

Få mere viden

Følg Social Talks online og find videoer og læringskit fra dette og tidligere events på socialtalksonline.dk eller via facebook eller linkedin

Læs desuden artiklen om, hvordan Mig og min plejefamilie udvikler nye samtaleværktøjer, der skal sikre at indsatser matcher de udfordringer plejebørnene har.

Tekst: Anna Krarup Jensen