Genveje


Pæne piger snakkes der ikke om

Socialrådgivere, lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle er nødt til at turde tale om, at der er unge fra etniske minoriteter, som udsættes for æresrelateret social kontrol. Diskussionerne skal tages – med hinanden, med de unge og med deres forældre. Forståelser skal vokse frem. Ellers lader vi nogle unge i stikken – klemt mellem hensyn til samfundets krav, deres egen frihed og familiens ære.

”Det er forplumret. Begreberne er ikke klare, og der er meget menings-mageri i det her,” siger antropolog Bo Wagner Sørensen. Han er en af de tre forfattere til bogen Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde.

”Der er mange forståelser, og begreberne modarbejder nogen gange hinanden. Nogle siger ’det har intet med kultur at gøre’, samtidig med at de siger, at det er vigtigt at anerkende kulturel mangfoldighed. De taler med to tunger,” udtaler Bo Wagner Sørensen.

Hans medforfatter Yvonne Mørck, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er enig:
”Vi skal fejre mangfoldighed, men vi må ikke snakke om de udfordringer, der kan være ved mangfoldigheden,” siger hun.

Derfor vil de med bogen skabe mere klarhed over begreberne, og over hvad der er på spil, når social kontrol motiveres af ære.

”Nogle synes, at vi ikke må tænke i anderledeshed, for det skaber et ’os og dem’. De sætter sig ikke ind i feltet. Deres argument er, at vold er vold. Selvfølgelig er der fælles mekanismer i det, men det motiveret forskelligt,” uddyber Bo Wagner Sørensen.

Og det er fagfolk nødt til at have en forståelse for, mener bogens tredje forfatter Sofie Danneskiold-Samsøe, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole og NUBU.

”Fagprofessionelle er nødt til at kende den kulturelle sammenhæng for at kunne støtte de unge, der udsættes for æresrelateret social kontrol. De har brug for støtte til at kunne leve det liv, som de gerne vil, og undgå at blive udsat for stærk kontrol, tvang, trusler og forskellige former for vold,” siger hun.

3 forskereÆre afhænger af omverdenen

Bogen sætter altså fokus på de former for kontrol, tvang og vold, der er relateret til et æresbegreb. Det vigtigste i forhold til ære er, hvordan omverdenen ser på familien. Den sociale kontrol starter med sladderen, og de pæne piger er dem, der ikke bliver sladret om.

”Ære er helt afhængig af omverdenens anerkendelse. Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvad man gør, og hvordan man opfører sig, men mere om, hvordan omverdenen opfatter det, man gør. Der skal for alt i verden ikke tales om familiens piger,” forklarer Sofie Danneskiold-Samsøe.

Hun suppleres af Bo Wagner Sørensen, der understreger, at ære motiverer til en ganske særlig form for social kontrol.

”Social kontrol findes alle steder og i alle kulturer – her taler vi kun om den kontrol, der er motiveret af ære. Det betyder bestemt ikke, at alle etniske minoriteter er omfattet af det. Det handler kun om folk, der tænker i æresbaner og er en del af æreskulturen. Og det er ikke alle som køber den, selvom de kommer fra fx Irak eller andre mellemøstlige lande. Der er mange som modarbejder det – men der er også en del, som tænker i de baner, hvor æren betyder alt,” fortæller han.

”Og alle skal alligevel forholde sig til deres etniske bagland. Det er transnationalt, så det kan også være familie i oprindelseslandet eller rundt om i verden, der med de nye teknologier jo lynhurtigt kan høre, hvad der foregår i Danmark,” forklarer Yvonne Mørck.

Drenge er også ofre

Et af de begreber, som bogen tager under behandling er patriarkalsk forbundethed. Det er et vigtigt begreb at forstå, mener Yvonne Mørck.

”Det drejer sig om mennesker født ind i samfund, der ikke har et velfærdssystem, og hvor man er afhængig af sin slægt og klan – økonomisk, socialt og på alle mulige måder. Derfor er der et alders- og kønshierarki, hvor især ældre mænd men også ældre kvinder har lov til at bestemme over de yngre individer i familien ud fra en tankegang om at opretholde familiens ære,” forklarer Yvonne Mørck.

Det er altså ikke alene det enkelte individs ansvar at være ærbar. Ansvaret for en piges ære påhviler også hendes far og brødre – og senere overgår det til hendes ægtemand. Forfatterne påpeger, at det ikke kun er piger, der er ofre for den sociale kontrol.

”Også drenge er en slags ofre. Det er svært for så unge mennesker at sige eksplicit: ’Det vil jeg ikke’ og melde fra over for den patriarkalske forbundethed. Drengene er også brikker i det her spil,” siger Yvonne Mørck.

Følelser eller logik?

Et eksempel på æresrelateret social kontrol har Sofie Danneskiold-Samsøe fra et efteruddannelsesforløb for fagpersoner, som fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, hvor hun underviste i æresrelateret social kontrol. En af kursisterne arbejdede på en skole, hvor en 15-årig dreng flere gange udøvede vold, og lærerne undrede sig over hans adfærd. Med redskaber fra efteruddannelseskurset fik læreren spurgt ind til drengens familieforhold. Her kom det frem, at forældrene var blevet skilt.

”Det viste sig, at alle de piger, som drengens vrede gik ud over var fra hans slægt. Drengen så det som sin opgave at beskytte pigerne fra i omverdenen at fremstå som nogen, der gør noget forkert. Det forkerte er fx at blive set med drenge. Det handler om at vise, at man er en dydig og god pige,” fortæller Sofie Danneskiold-Samsøe.

”Han var ikke vred, men havde påtaget sig en opgave. Og opgaven med at sikre familiens ære var blevet større efter forældrenes skilsmisse, for en brudt familie er et skidt signal,” siger hun.

”Der er en umiddelbar modsætning mellem at forstå det som følelser og ufornuft og til, at det faktisk gav vældig god mening og var en fornuftig strategi inden for ærestankegangen. Det var en strategisk brug af kontrolmekanismer,” supplerer Bo Wagner Sørensen og tilføjer: ”Nogle kalder det beskyttelse – vi kalder det social kontrol.”

Med den viden kunne skolen gå i dialog med familien og støtte både drengen og pigerne.
”Den her dreng var jo konstant på arbejde – i forhold til leve op til forventninger fra faderen og familien og i forhold til skolen, hvor han stod over for en mulig udsmidning, fordi læreren ikke forstod ham og hans motivation – det virkede jo irrationelt og som om han var i sine følelsers vold,” siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Det er også et godt eksempel på, at den viden, som bogen formidler, kan bruges i praksis af de professionelle, som møder unge mennesker, der er udsat for æresrelateret social kontrol.

”Måden, man forstår et fænomen på, har betydning for, hvordan man handler på det,” siger Bo Wagner Sørensen.

”Den her fagperson havde et andet analytisk blik på det, som kunne give en forståelse. Det var meget konkret – hun lavede et slægtsdiagram: Din mor og far; hvor mange søskende; hvor er du i søskendeflokken – meget konkrete spørgsmål, men samtidig et analytisk blik, fordi fagpersonen kendte til teorien på området, fx patriarkalsk forbundethed,” tilføjer Sofie Danneskiold-Samsøe.

IllustrationDe fagprofessionelles muligheder

I bogen trækker forfatterne på etnografiske studier, fordi forskningen rummer viden, der kan bidrage til at forstå ære og social kontrol bedre. Samtidig er forfatterne optaget af den viden, som opstår i praksis, der hvor de unge færdes. Forfatterne har også lyttet til stemmer fra de etniske minoriteter selv, og de har interviewet en række fagprofessionelle.

”Dem, der er tæt på, har en anden tilgang til det og har praksiserfaringer, og siger, at der er tale om et reelt problem, som de gerne vil blive klogere på for at kunne støtte de elever, patienter og borgere, som de er sat i verden for at hjælpe,” siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Det er også de velfærdsprofessionelle, der er den primære målgruppe for bogen. Det er hos dem, arbejdet med at mindske æresrelateret social kontrol for alvor skal gøres. Det er her, det kan rykkes, mener forfatterne.

”De professionelle skal turde tage diskussionerne og ikke være berøringsangste. De skal gå i dialog med dem, det handler om. At prøve at sætte sig i den andens sted, og prøve at forstå, hvad det er for nogle logikker og begrundelser bag, at en pige fx ikke må deltage i religionsundervisning eller tage med på lejrskole. Det er jo ikke det samme som at acceptere den begrundelse. Man kan jo modargumentere – med baggrund i en forståelse,” mener Yvonne Mørck.

”Ja, for ellers antager man jo bare, de her mennesker er helt anderledes skruet sammen, fordi sådan er deres kultur. Hvis vi ikke prøver at sætte os ind i deres forståelsesunivers, så accepterer vi jo bare et fænomen som æresrelateret social kontrol,” tilføjer Bo Wagner Sørensen.

Store konsekvenser

Og netop accept af den æresrelaterede sociale kontrol, mener forfatterne ikke er en gangbar løsning, for det kan få store konsekvenser for de unges liv.

”De her unge kvinder – og det samme kan gøre sig gældende for unge mænd – har ikke lov til at bestemme over deres krop, seksualitet, giftermål og skilsmisse, sådan som majoritetsborgerne kan,” siger Yvonne Mørck.

Men der er fælles rettigheder og retningslinjer i det samfund, vi alle sammen indgår i. Børn har for eksempel ret til at få seksualundervisning og lære om deres krop og rettigheder.

”Nogen bliver ladt i stikken, hvis man har en tilgang, hvor man mener, at der er en radikal forskellighed – at der er et ’os’ og et ’dem’, som er uoverskrideligt,” mener Sofie Danneskiold-Samsøe.

”Der er en logik i ærestankegangen, men man bør ikke tænke kulturelle fænomener som deterministiske. Vi er rundet af en kultur, men vi er ikke marionetter. Mennesker kan tænke selv,” siger hun og tilføjer: ”Der er jo nogle unge kvinder, der alligevel fx har en kæreste og et seksualliv. Nogle gør det mere eller mindre med forældrenes billigelse, mens andre har et dobbeltliv. Det er en urimelig situation at sætte unge mennesker i, at de sådan set skal starte deres voksenliv på en løgn.”

Derfor håber forfatterne, at bogen bliver et vigtigt bidrag til, at fagfolk omkring de unge kan have et andet analytisk blik og andre kompetencer til at støtte de unge.

Æresrelateret social kontrol
Teori og praksis i socialt arbejde

Af Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen
Udkommet 2019 på Akademisk forlag

Bogen henvender sig fagpersoner og studerende inden for velfærdsprofessioner, og andre med interesse for æresrelateret social kontrol. Bogen bygger på antropologisk og sociologisk teori om ære, skam og vold, og det belyses, hvilke implikationer og dilemmaer man som fagpersonen støder på i arbejdet med æresrelateret social kontrol.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Tekst af Anna Krarup Jensen