Genveje


Som man sår, så høster man

I et californisk ungdomsprojekt ansættes udsatte unge til at dyrke jorden og lave mad. Med en narrativ tilgang, en frigørende pædagogik og masser af hårdt markarbejde, lærer projektet de unge at begå sig på en arbejdsplads og i samfundet og giver dem selvværd og mod. Det kan vi lære en masse af, lyder det i en ny ph.d.-afhandling fra Morten Kromann Nielsen.

Af Anna Krarup Jensen

I halvandet år fulgte Morten Kromann Nielsen det daglige liv og arbejde i et californisk ungdomsprojekt, hvor udsatte unge kunne få ansættelse og lære om jordbrug og madlavning. Han observerede, hvilken pædagogik, der lå til grund for de unges arbejde i markerne og køkkenet, og han så den enorme betydning, det havde for de unge.

”Når de kommer i det her projekt, er de kendetegnet ved, at de alle er meget fattige. De kommer fra underklassen i USA med deraf dårlige chancer for at klare sig i uddannelsessystemet. Mange af dem har massivt lavt selvværd og mange sociale, psykiske eller trivselsmæssige problemer. Og så oplever de pludselig, at der er nogle voksne, som tror på dem og stiller meget høje krav til deres performance i forhold til noget meget håndgribeligt som at møde til tiden og klø på i markerne. De får en anerkendelse,” siger Morten Kromann Nielsen, der er programleder ved Mad, krop og læring på UCL.

Unge dyrker jorden

Demokratisk dannelse

Observationerne har dannet grundlag for hans ph.d.-afhandling Changing Lives through Food and Farming? som han forsvarede i maj 2018. Han kalder projektets tilgang for en frigørende pædagogik, fordi de unge får et helt nyt billede på sig selv og oplever, at de både kan tilpasse sig de krav om at arbejde hårdt, og samtidig også ’finde deres stemme’.

”De tør pludselig holde tale i offentlige forsamlinger, og de oplever at deres stemme også tæller, så på den måde bliver det også en form for demokratisk dannelsesprojekt,” forklarer han.

Mad og dyrkning som pædagogisk redskab

Også i Danmark ser Morten Kromann Nielsen et voksende fokus på ikke kun at se på mad som ernæring og sundhed, men også som et pædagogisk redskab, fx gennem skolehaver og udeskoler. Han mener, at der sker noget andet for børn og unge, når de indgår i en dyrkningssammenhæng. Derfor var det interessant for ham at se, hvordan det californiske projekt bruger jordbruget som ramme for at motivere udsatte unge.

”Dyrkningsprocesserne med at forberede jorden, knokle med at så og luge og høste og alle de meget krævende manuelle processer, der er omkring dyrkning, tilberedning og spisning giver faktisk mening på rigtig mange interessante niveauer. Ikke kun fordi, det er mad og dyrkning i sig selv, men også fordi det bliver brugt som jobtræning. Der er en socialisering i det her projekt. Ved at være ansat her lærer de unge at kunne honorere nogle forventninger i samfundet med at passe et arbejde, møde til tiden, samarbejde med andre,” forklarer han og tilføjer, at de unge også får et andet forhold til mad og til deres egen krop gennem dyrkning, høst og madlavning.

I sin ph.d-afhandling kalder Morten Kromann Nielsen det for en samfundstilpasningsdagsorden, men samtidig med at de unge lærer at tilpasse sig nogle krav og forventninger, så lærer de også at udfordre samfundet.

”Der er en frigørelse på spil. Det handler både om dem selv, hvor de får ændret deres syn på sig selv. Det er der identitetskonstruktionen for alvor folder sig ud. Og det handler om den jævnbyrdighed, der er med de voksne, som gør at de unge føler at de får lov at fortælle meget personlige sider af sig selv. De insisterer på et safe space, et sikkert rum, hvor der er nogle meget håndfaste spilleregler for accept og anerkendelse,” siger Morten Kromann Nielsen og tilføjer at i starten af projektet er de unge typisk ikke gode til at tale pænt med hinanden.

”Så det er en del af det socialisering, der sker i det halve år, de er i projektet. De lærer efterhånden at kommunikere på en anden måde, hvor de ikke skal markere sig hele tiden.”

At kunne noget giver identitet

Han sammenligner projektet med det, vi i Danmark kalder socialøkonomisk virksomhed. De unge ansættes som praktikanter, og det skaber en ramme, hvor de unge anerkender, at de voksne er chefen, og samtidig den der har kompetencerne i forhold til jordbrug.

”De voksne har en faglig autoritet, som de unge synes er eftertragtelsesværdig i en eller anden forstand. Men løbende mister den her faste chef-ansat-relation sin betydning, fordi de unge gennem processen oplever en meget stejl læringskurve fra ikke at kunne noget til at være ret kompetente på en masse områder. Fra at se sig selv som mislykkede high school-studerende til at de har noget at skrive på deres CV,” forklarer han.Unge sælger grøntsager på markedet

De unge får blandt andet erfaring med dyrkning, med kundeservice og salg af grøntsager på markeder i lavindkomst bydele samt med madfremstilling til store events. De oplever så at sige en professionalisering, fordi de både er i en rigtig virksomhed og arbejdsplads, men samtidig i en pædagogisk ramme.

”De voksne bliver derigennem mere mentorer for de unge end chefer. De unge føler, at de kan betro sig til dem. Og noget af det, som dyrkning kan, er at nogle ting bliver nemmere, når man ikke ser hinanden i øjnene. Man sidder ikke ved et bord, hvor den ene er ung og udsat, og den anden er sagsbehandler og ekspert. I en arbejdssituation i marken sidder man for eksempel og luger sammen. Dagsordenen lige nu og her handler om at lave et stykke arbejde, og det skaber en tryghed for de unge, når de voksne faktisk godt gider at lytte til dem,” fortæller Morten Kromann Nielsen.

Han understreger, at det er en del af den pædagogiske ambition med projektet, at de unge skal inviteres til åbne munden og sige, hvad der virkelig trykker dem, og hvad de har brug for hjælp til. Det narrative fylder altså meget i projektets pædagogiske praksis. Der er både et fysisk pres om at yde noget fysisk og et positivt forventningspres om at fortælle lidt mere om sig selv og vise lidt mere af sig selv. Der skal opbygges relationer, der både er jævnbyrdige og fortrolige.

”Rollerne er foranderlige. De unges roller vil vi jo gerne forandre i sådan en læreproces fra at være meget udsatte med lavt selvværd til at tro på sig selv. Og det kræver voksenroller, der er tilsvarende dynamiske,” mener Morten Kromann Nielsen.

Nye måder at motivere de unge på

Morten Kromann Nielsen håber, at hans ph.d.-projekt kan give inspiration til nye måder at møde de danske unge, der er i udsatte positioner eller i risiko for at falde udenfor i uddannelsessystemet.

”Mad og dyrkning har et stort pædagogisk potentiale, hvis man virkelig vil lave en anden form for frigørende læring eller empowerment – eller hvad man nu vil kalde det – altså det med virkelig at forandre noget på individniveau og samtidig også insistere på, at det også handler om demokratisk dannelse. Og om at have nogle ambitioner for at unge i udsatte positioner også gerne må blive samfundsmæssigt bevidstgjort til at engagere sig. Vi kan måske have nogle yderligere ambitioner for de unge end at de ’bare’ går i gang med en uddannelse. Ambitioner for demokratisk deltagelse – at man engagerer sig i sin egen livssituation og i sit lokalsamfund. Jeg kunne godt tænke mig, at de danske pædagogiske indsatser var mere empowerment-orienterede,” siger han.