Genveje


Åben og nysgerrig dialog som vej til bedre trivsel for plejebørn

Kommuner rundt om i landet er ved at gøre sig klar til test af de opfølgnings- og samtaleredskaber, som NUBU’s forskere på projektet 'Mig og min plejefamilie' stiller til rådighed. Plejeforældre, lærere, pædagoger og andre omkring de anbragte børn skal udfylde spørgeskemaer, der så bruges som udgangspunkt for opfølgningssamtalerne i plejefamilien. Familieplejekonsulent Hendrik Dam Laernoes fra Randers Kommune har allerede afprøvet redskaberne i et par samtaler, og både han og plejeforældrene er umiddelbart begejstrede.

Dialogen var helt anderledes, end den plejer at være, fortæller familieplejekonsulent Hendrik Dam Laernoes fra Randers Kommune om den første samtale, hvor han brugte spørgeskemaer og samtaleguide fra Mig og min plejefamilie. Som familieplejekonsulent er han kontaktperson for nogle af de plejeforældre, der har Randers-børn i pleje.

”Der var mere plads til de åbne og nysgerrig spørgsmål. Jeg synes, at jeg fik større indsigt i plejefamiliens vilkår, fordi det var dem, der kom til at snakke sammen. Både plejemor og plejefar var med til samtalen, og de havde også interne dialoger om det her barn i løbet af samtalen. Det var rigtig brugbart at få dem til at tænke, i stedet for at det var mig, der skulle tænke for dem,” siger han.

Randers KommunePatricia er plejemor sammen med sin mand Steen. De har sølvbryllup i år og har selv tre store børn. De har været plejeforældre siden 2012. Patricia og Steen udfyldte hver for sig spørgeskemaerne om et af deres plejebørn, en pige på 6 år. Patricia oplever, at samtalen har gjort dem mere bevidste om deres forskellige blikke på børnenes udfordringer.

”Min mand og jeg forstår ikke tingene på samme måde og er ikke enige om alt. Så det gav faktisk noget, at vi udfyldte dem hver for sig og fik snakket om det,” fortæller Patricia.

Et mere helt billede

De redskaber, som forskningsprojektet Mig og min plejefamilie har samlet og tilpasset, består blandt andet af to spørgeskemaer og en guide til, hvordan resultaterne herfra kan bruges i en god dialog mellem kommunen og plejeforældrene. Spørgeskemaerne har fokus på henholdsvis børns trivsel og læring. Skemaerne, der hedder SDQ og OBS-I bruges allerede i dag til at måle børns trivsel, læring, styrker og vanskeligheder. Det gør, at plejebørnenes udvikling kan sammenlignes med jævnaldrende. Derudover bliver hvert skema udfyldt af flere personer – plejemor, plejefar, pædagoger, lærere.

Hendrik Dam Laernoes oplever, at det er en kæmpe fordel at have besvarelserne fra spørgeskemaerne som udgangspunkt for samtalerne med plejeforældrene. Der kom ting frem på mødet, som Hendrik ikke var klar over, selvom han kender plejefamilien, og det bliver nemmere at slå ned på de punkter, hvor der bør sættes ind.

”Jeg skal ikke lige så meget ud og analysere på, hvordan har det her barn egentlig har det. Det var et meget bredere billede, jeg fik af det her barn, end jeg ville have haft ellers, hvis det bare havde været min egen normale råd og vejlednings-supervision, jeg havde haft med dem,” siger Hendrik Dam Laernoes.

”Normalt har jeg måske to temaer med mig tilbage fra samtaler. Så går der et kvartal før jeg er ude hos familien igen – og så er det måske to nye temaer, der fylder i hverdagen. Her får vi sat hele billedet sammen. Så kan vi bedre se hvilke områder, der rummer de største udfordringer, som vi skal tage hånd om først,” siger Hendrik Dam Laernoes. 

Rød trådSom plejemor har Patricia den samme fornemmelse efter samtalen. Både familieplejekonsulenten og barnets sagsbehandler var med, da de testede de nye redskaber og dialogmetoder.

”Der var en tydelig rød tråd, som også sagsbehandleren i kommunen kunne se og gå videre med,” fortæller Patricia og tilføjer, at det især er fordi spørgsmålene dækker barnets liv så bredt.

”Når vi ellers har taget pigens udfordringer op på møderne, så har det jo været enkeltstående ting – eller måske 2-3 ting ad gangen. Men her fik vi en bredere forståelse og kunne se, at det egentlig hang rigtig godt sammen, fx at hun udadreagerer på grund af nogle af de andre problemer, hun har,” siger hun.

Følger barnets udvikling over tid

En af fordelene ved redskaberne er også at, de samme spørgsmål besvares forud for hver samtale. Det giver både kommunen og plejeforældrene mulighed for at følge barnets udvikling over tid.

”Jeg glæder mig til at prøve, hvad det giver, når vi kan sammenligne de samme punkter over tid. Det er vigtigt at kunne følge udviklingen,” siger Patricia.
Det vil også gøre opfølgningen og sagsbehandlingen nemmere, mener familieplejekonsulent Hendrik Dam Laernoes.

”Jeg skal ikke gå og huske på hvilke temaer, vi har gang i og skrive ned fra gang til gang. Vi ved hvad vi har med at gøre – og skemaerne bliver vores dokumentation, så der er også noget tid, vi kommer til at spare oveni. Det er godt at have noget helt konkret og nedskrevet,” mener han. 

DialogForskerne på Mig og min plejefamilie håber, at de systematiske målinger og samtaleredskaberne vil bidrage til, at de anbragte børn, der har udfordringer, bliver mødt med mere relevante tilbud. Det ser Hendrik Dam Laernoes klart et potentiale i.

”Er der noget vi kan tilbyde dem – fx READ eller psykologhjælp – for at højne deres trivsel? Det bliver vi mere skarpe på, det bliver plejefamilien mere skarp på, og forhåbentlig bliver skolen også mere skarp på det, så vi hver især ved, hvor vi kan sætte ind for at hjælpe det her barn bedst muligt. Jeg er sikker på, at de her redskaber vil hjælpe til det,” mener han.

Åbne dialoger og bedre refleksioner

For Hendrik Dam Laernoes har det været interessant og tankevækkende at være med forskningsprojektet, der sætter fokus på anbragte børns trivsel og læring. Han kan desuden sagtens forestille sig at bruge redskaberne fremover – også når projektet er slut.

”Det er et godt samtaleredskab. Der er selvfølgelig lige nogle ting, man skal sætte sig ind i og det tager lidt tid, men det er jo kun de første gange. Det kommer hurtigt,” siger han.

Han er blandt andet blevet meget opmærksom på, hvordan han kan skabe en endnu bedre dialog ved samtaler med plejeforældrene.

”Det er nemt hurtigt at komme over i at give gode råd fra starten, men i projektet bliver jeg opmærksom på at blive ved med at stille de åbne spørgsmål og få plejefamilien til selv at tænke de tanker omkring barnet,” forklarer han.

Test og brug i landets kommuner

Mig og min plejefamilie skal nu i gang med at teste brugen af spørgeskemaer og samtaleguides i op til 400 plejefamilier i otte kommuner. Testningen skulle have foregået hen over foråret 2020, men er på grund af coronanedlukningen udskudt til sommer. Erfaringerne fra testningen bruger forskerne til at vurdere, om den systematiske brug af spørgeskemaerne og den åbne tilgang til dialog faktisk gør en positiv forskel for de anbragte børn i familiepleje, inden redskaberne stilles til rådighed for alle landets kommuner gennem portalen BørnUngeLiv.

Hvad er SDQ-skemaet?

SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et kort spørgeskema, der kan afdække eventuel mistrivsel hos børn og unge. SDQ kan samtidig bruges som grundlag for en samtale om barnets trivsel med fagpersoner, plejeforældre, forældre og barnet selv.
Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål om styrker og vanskeligheder samt syv overordnede spørgsmål om, hvordan barnet mestrer hverdagen. Spørgeskemaet kan udfyldes på 5-10 minutter. Information om SDQ findes også på hjemmesiden BoernUngeLiv.dk

Hvad er OBS-I?

OBS-I (OBS på Indlæring) er et spørgeskema, der kan identificere, om et barn har udfordringer i relation til læring. OBS-I er et uddrag af et velafprøvet spørgeskema kaldet 5-15R. Spørgsmålene i OBS-I er forskellige afhængig af barnets alder:

  • For børn i alderen 5-7 år afdækker de 14 spørgsmål barnets verbale kommunikation og koncentration, som er en del af fundamentet for læring.
  • For børn i alderen 8-12 år handler de 30 spørgsmål om barnets evne til at lære i en skolemæssig sammenhæng. Der er spørgsmål indenfor dansk, matematik, barnets tilgang til læringssituationer og evnen til at anvende ny viden.

OBS-I besvares af plejeforældre og skole. Spørgeskemaet kan udfyldes på 5-15 minutter afhængig af alderen på barnet.

Tekst: Anna Krarup Jensen