Genveje


Hvad koster det at hjælpe et udsat barn?

Kommunerne skal overholde deres budgetter, og socialrådgivere er nødt til tænke på økonomi, når de træffer beslutninger om indsatser til udsatte børn og unge. Ida Schrøder fra Københavns Professionshøjskole og Copenhagen Business School har i sin ph.d.-afhandling undersøgt samspillet mellem hensyn til barnets behov og hensyn til økonomi i socialt arbejde. Der bliver taget hensyn til begge dele, men socialrådgivere og økonomimedarbejdere taler ud fra forskellige praktiske opgaver, så derfor er oversættelse mellem dem vigtig, vurderer hun.

”Vi skal ikke være bange for at tale om økonomi i socialt arbejde, fordi økonomi er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt der er penge nok.”

Sådan lyder det fra Ida Schrøder, der i november 2018 forsvarede sin ph.d.-afhandling, der gør op med forestillingen om, at økonomistyring står i modsætning til socialt arbejde for udsatte børn og unge.

Bilag på bord”Generelt inden for socialt arbejde stiller mange – både forskere, praktikere, politikere, undervisere -  sig spørgsmålet om, hvad konsekvensen af et øget fokus på økonomistyring er. Der er nemlig gennem årene kommet mere fokus på økonomistyring i kraft af, at nye teknologier giver nye muligheder for at tælle op, kvantificere og registrere,” fortæller Ida Schrøder.

Hun vurderer, at socialforskningen typisk betragter økonomi som en struktur, der ligger uden for det sociale arbejde, altså noget der betinger det sociale arbejde og begrænser socialrådgiverens råderum.

”Ved at se økonomistyring som noget, der ligger uden om eller rundt om socialt arbejde, gør man det til noget, som socialarbejderne ikke kan gøre noget ved. Dermed kommer man til at opfatte økonomi som noget der står i konflikt med socialt arbejde, og det beskrives tit som et krydspres,” siger hun.

Fulgte pengene

Men i stedet for at taget udgangspunkt i konflikterne mellem socialfaglighed og økonomistyring, har Ida Schrøder undersøgt, hvad der sker i hverdagen i myndighedernes sociale arbejde.

”Der er jo rigtig mange børn, der får hjælp hver eneste dag, og udgifterne til udsatte børn og unge er rimeligt stabile år for år. Så jeg ville undersøge, hvordan socialrådgivere tager højde for økonomiske hensyn i deres daglige arbejde,” forklarer hun.

Barn i samtalerumI en kommune lavede hun etnografisk feltarbejde og sad med ved bordet, når sagsbehandlere drøftede sager om fx anbringelser af børn. Hun fulgte blandt andet i 11 måneder en sag med to børn, der blev tvangsanbragt. Men hendes fokus var hele tiden økonomien. Så hun fulgte ikke med sagsbehandleren, når han skulle informere børnene om anbringelsen, men med familieplejekonsulenten, der skulle sende kontrakten til underskrift hos lederen og videre til økonomiforvaltningen.

 

Forskellige økonomisyn

Her opdagede hun, at økonomistyringen i de forskellige forvaltninger og hos forskellige faggrupper er præget af de forskellige praktiske opgaver og muligheder, der er til rådighed.

”Sagsbehandlere har IT-systemer og en lovgivning og metoder og skalaer, som de bruger til at lave vurderinger af, hvordan de bedst og mest effektfuldt hjælper det her barn. Der handler det om barnet og om, hvad det koster at hjælpe det enkelte barn? Økonomimedarbejdere, der sidder med budgettet har også en hel masser redskaber til at vurdere, hvordan går det med økonomien, men hos dem handler det om foranstaltningerne. Er foranstaltningerne dyre eller billige?” forklarer Ida Schrøder og pointerer, at sagsbehandlere er fuldstændig opmærksomme på det økonomiske niveau i det, de iværksætter.

”Det kan godt være, at de ikke ved lige præcis, hvad det koster, men de ved, om 5 timers kontaktperson om ugen er meget eller lidt, og at der forskellige klasser af anbringelsesinstitutioner, og at netværkspleje er det billigste. Så de er fuldstændig opmærksomme på det, som egentlig er en økonomisk skala, men de taler om den som behandlingsniveau, bekymringsgrader og omsorgsbehov,” siger hun.

Hun ser dermed, at økonomi og socialfaglighed er koblet sammen.

”Der er jo ingen grund til at smide en masse timer i en familie, som ikke har behov for det. Det er jo det, den faglige vurdering handler om. Og det er også en økonomisk vurdering. Men for at det kan blive registreret i regnskabssystemet skal udgiften og barnets behov skilles ad,” forklarer hun.

Vanskelig oversættelse mellem logikker

Der sker altså en oversættelse mellem den måde, sagsbehandleren vurderer økonomien på, og den måde økonomiforvaltningen vurderer økonomien på.

”Den oversættelse er ekstremt skrøbelig, og det er her, at det kan komme til at skride, når sagsbehandleren skal fortælle økonomiforvaltningen, hvad man har brugt penge på. Der er mange krav og mange forskellige måder at dokumentere beslutninger på,” siger Ida Schrøder

I sagsbehandlingen er fokus på at træffe de rigtige afgørelser og sætte indsatser i værk, der kan hjælpe børnene. Her handler dokumentationen derfor også om børnene, og de socialfaglige beslutninger registreres med cpr-numre, paragraffer og tidsforløb. I økonomiforvaltningen er fokus på at få regnskabet til at stemme, og her skal de dokumentere, hvordan udgifterne fordeler sig på foranstaltningstyper, sådan som den nationale kontoplan stiller krav om. Ida Schrøder slår fast, at økonomistyringen er fordelt ud på alle de mange delopgaver, tekniske muligheder og krav, der indgår i denne oversættelsesproces. Derfor lander ansvaret for økonomistyringen ikke på den enkelte medarbejder.

”Det er ikke den enkelte sagsbehandler, der ikke vil tage hensyn til økonomi. Det vil være fuldstændig volapyk at sige. Det er et kæmpe netværk af alle mulige små led og elementer, der skal spille sammen,” siger hun.

Nye måder at tænke økonomi

Ida Schrøder slår med sin forskning til lyd for nye måder at tænke økonomi på. Først og fremmest er det vigtigt, at kommunerne har opmærksomhed på, hvor kompliceret oversættelsesprocessen mellem de forskellige økonomisyn egentlig er.

”Vi skal ikke tro, at økonomi er noget, der ligger rundt om sagsbehandlernes faglighed. Og vi skal heller ikke tro, at økonomi handler om besparelser. Økonomi er ikke fjenden. Det der med at sætte tal på, er faktisk noget man kan bruge. Sagsbehandlerne bruger det rigtig meget. Et tal, som fx en pris, kan være en hjælp til at sammenligne noget, der ellers er rigtig svært at sammenligne,” vurderer hun.

Hun nævner et eksempel, hvor en dagbehandling til en dreng vil koste 70.000 kr. Sagsbehandleren ved godt, at det er dyrt i forhold til gennemsnitsprisen for dagbehandling. Men hun sammenligner med denne her drengs behov og udviklingspotentiale og med hvilke foranstaltninger, de ellers ville sætte i værk, og så er 70.000 kr. virkelig billigt, fordi der er grundlag for en anbringelse, som vil koste 200.000 kr.

Lederen ser i første omgang, at 70.000 kr. er alt for meget i forhold til en dagbehandling, men når sagsbehandleren fremlægger baggrunden og udviklingspotentialet, så giver det mening og gør beslutningen lettere.

”Økonomi kan gøre det meget konkret og jordnært,” siger Ida Schrøder.

Hun er dog klar over, at det også kan være lidt kontroversielt.
”For eksempel er der et ønske om at lave progressionsmålinger, der måler børnenes udvikling over tid, for at få en bedre viden om, hvad der virker. Det giver sådan set fint nok mening. Mit argument er, at sagsbehandlerne jo hele tiden vurderer progressionen i indsatserne. Konsekvensen af at sætte det ind som styringsform er, at man fører sagsbehandlernes måde at økonomistyre til dørs. Så begynder man at sætte udgifter på, hvad de enkelte børn koster i stedet for at sætte det på foranstaltningerne, ” forklarer hun og tilføjer det så kan ende med at blive et moralsk spørgsmål.

”Det er så dejligt mageligt, at politikere og økonomimedarbejdere ikke skal tale om prisen per barn, for det et gør det pissesvært. Politisk er det svært at gå ind og prioritere mellem de billige og de dyre børn.”

Økonomistyring er en hjælp i arbejdet

Ida Schrøder ser økonomistyring som en hjælp. Hensynet til økonomi sker ikke på bekostning af fagligheden, men som supplement til den. Hun håber, at hendes afhandling giver et bidrag til et andet sprog for, hvordan man kan tale om økonomi, og at det kan bruges både i undervisning og i praksis.

”For hvordan lykkes det overhovedet i det daglige arbejde? Min forskning viser, hvordan økonomi og socialfaglighed hele tiden bliver kombineret på forskellige måder og bliver brugt side om side og er til glæde sammen,” siger hun.

Ida Schrøder: Hybridising accounting and caring - A symmetrical study of how costs

Ida Marie Schrøder er uddannet cand.scient.soc. fra RUC og har bl.a. arbejdet med udsatte voksne i kommunalt og frivilligt regi. Hun har taget sin ph.d.  på Copenhagen Business School, finansieret af et legat fra Danmarks Frie Forskningsfond. Til dagligt er hun lektor ved Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling den 16. november 2018.

Læs afhandlingen Hybridising accounting and caring - A symmetrical study of how costs and needs are connected in Danish child protection work (åbner som pdf)

Tekst: Anna Krarup Jensen
Fotos: Ida Schrøder