Genveje


Stop med at lade udsatte familier løbe spidsrod

I særligt udsatte familier hænger børns og forældres sociale problemstillinger ofte tæt sammen, og derfor bør indsatser og løsninger også hænge sammen. Det er ambitionen med en ny bog om helhedsorienteret socialt arbejde. Forfatterne udfordrer organiseringen i socialt arbejde med stigende tendens til specialisering. I stedet for at løbe spidsrod fra sagsbehandler til sagsbehandler, som det ofte sker i dag, skal familierne møde én rådgiver, der kan lytte til og handle på de mange og komplekse problemer, lyder det fra bogens redaktør.

”Vi belejrer dem, så de ikke kan flytte sig!”

Så kort og kontant opsummerer docent Anne Marie Villumsen fra VIA UC situationen for de mest udsatte familier. Vi er alle de professionelle, der stiller hjælp og foranstaltninger til rådighed.

”Nogle gange kan familien have mange rådgivere bare i familieafdelingen, hvis for eksempel den er specialiseret sådan, at nogle tager sig af de 3-6 årige; nogle tager sig af dem med handikap og nogle tager sig af dem på 15-17 år. Hvis du har børn, der falder i flere kategorier, kan du have tre rådgivere bare i familieafdelingen. Hvis mor og far så også er uden beskæftigelse, har de også hver deres rådgiver. Der er måske problemer i skolen, så PPR er ind over. Der er ofte også kontakt til børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri, sundhedssystem… Det er ufattelig mange professionelle, og hver rådgiver har deres egen handleplan og vil noget med de her mennesker,” forklarer hun.

Anne Marie Villumsen er redaktør af bogen Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier. Hendes ambition med bogen er at inspirere til, at socialt arbejde tænkes anderledes til netop denne gruppe af udsatte familier. Der skal tænkes sammenhængende og helhedsorienteret, som bogens titel antyder.

”Så snart en familie har flere og sammenfaldende problemstillinger, kan de ikke bruge den organisering, vi har lavet med mange specialiseringer. Specialiseret hjælp er velegnet til afgrænsede problemer. Men for familier med mange og komplekse problemstillinger, duer det ikke,” forklarer Anne Marie Villumsen.

Figur1 familie + 2 love = 1 rådgiver 

I bogen er beskrevet, hvordan blandt andet Lolland, Skive og Furesø Kommune har organiseret dele af det sociale arbejde på nye måder. Det er gode eksempler, mener Anne Marie Villumsen.

”Det er helt afgørende for de her familier at have én indgang til systemet, altså én sagsbehandler. Men det kræver en ny måde at tænke socialt arbejde på,” siger hun.
”Det skal være én rådgiver, som har myndighed på BÅDE familie- og beskæftigelsesområdet. Når en rådgiver opererer i begge lovsæt, har hun en pallette af de to systemer og lovgivninger at hjælpe inden for og kan samtidig i sin tilgang til og samarbejde med familien forstå deres problemstillinger i en større helhed.”

Bogens anbefalinger er rettet mod familier, som ofte i generationer har haft udfordringer som mistrivsel og svært ved at finde fodfæste i skole og på arbejdsmarked.

”Familieliv og beskæftigelse hænger måske endda endnu tættere sammen for de her familier, end det gør for de fleste af os andre. Sagsbehandleren er nødt til at forstå, hvorfor det påvirker beskæftigelsesevne hurtigere for den her type familier, når deres børn ikke trives – og det gør de ofte ikke. Hvorfor påvirker det beskæftigelsesevnen, når ægteskabet går i stykker – og det gør det relativt tit. Hvad er det, der sker i de her familier? Det skal sagsbehandleren forstå og kunne handle på,” forklarer Anne Marie Villumsen og understreger at det både drejer sig om at have lovhjemmel på flere områder, men også om at sagsbehandleren skal have en anden tilgang til familien.

Hvad familierne selv siger

”Vi har talt om inddragelse i socialt arbejde i mange år, men undersøgelser viser, at vi ikke er supergode til det – særligt med børn. Hvis du vil hjælpe nogen, må du forstå dem. Det gør man altså ikke, hvis man kommer og fortæller folk, hvad deres problem er,” siger Anne Marie Villumsen.

Hun forklarer, at sagsbehandlerne ikke alene skal snakke med familierne. Det vigtigste er, at det, som familierne siger, bliver lyttet til og tillagt værdi.

”Mange gange, bliver familierne godt nok hørt, men man tillægger det ikke rigtig værdi – og så kan det jo næsten være lige meget at høre dem. Så kan det godt være, at man på papiret kan skrive, at man har levet op til lovgivningen om inddragelse og partshøringer og dit og dat, men de er reelt ikke blevet hørt, og man agerer ikke på det, de siger,” fastslår Anne Marie Villumsen, der i sin egen forskning netop har sat fokus på familiernes stemme i socialt arbejde. Det er nemlig helt afgørende, mener hun:

”Hvis vi skal sige noget om, hvad kvalitet i socialt arbejde er, og hvad der er hjælpsomt, så skal vi spørge dem, der skal have hjælpen. Familiernes stemme er derfor et meget centralt element, når vi taler kvalitet i socialt arbejde.”

Noget af det, familierne fortæller hende, er, at de har svært ved at have tillid til de mange professionelle i det traditionelle system.  

”Det har kæmpe betydning, om familierne bare ’holder ud’, eller de faktisk vil tage imod hjælpen. Og det kræver, at socialrådgiveren har en anden relation til familierne og også deler definitionsmagten med familien – altså at de selv får lov til at sige, hvad er det der er svært for dem, og på hvilken måde kunne de godt tænke sig at få hjælp,” fortæller Anne Marie Villumsen.

Tillid, mening og lyst

Det helhedsorienterede sociale arbejde, betyder ifølge Anne Marie Villumsen, at familierne nu får en hjælp, som de faktisk kan se mening med, har tillid til og som de har lyst til at tage imod.

”Det er jo nogle ret afgørende faktorer, hvis man lige vender dem om. Prøv at forestille dig, at du får en hjælp, som du skal have, men som du ikke har tillid til, ikke kan se mening med og ikke har lyst til at tage imod,” siger hun. Det har betydning for, om den hjælp, vi tilbyder, vil gøre en forskel for og i familierne.

”Så det giver et reduceret stressniveau, at familierne får hjælp til det, de selv synes, de har brug for hjælp til og på den måde, de også har brug for. Tilliden mellem familie og de professionelle, der skal hjælpe, betyder, at det også bliver muligt at give familierne en hjælp, de ikke har bedt om, netop fordi de har tillid til de, der skal hjælpe.”

Særligt det med at skabe tillid, understreger Anne Marie Villumsen som vigtigt, men også vanskeligt. 

Anne Marie Villumsen”Det er nogle særlige omstændigheder at skabe tillid under, for rådgiverne sidder jo med en magt. De sidder faktisk med en dobbelt magt, når det både er familie- og beskæftigelsesområdet. De kan ikke alene tage familiernes penge, men også deres børn,” siger hun og tilføjer:
”Så det kræver nogle andre kompetencer af rådgiverne. De skal særligt bruge relationelle og kommunikative kompetencer, og det er krævende for den enkelte socialrådgiver, men også givende. Man skal huske på, at der her er tale om familier, som i generationer har været udfordrede relationelt, så det er ikke en enkelt opgave for rådgiveren.”

Med de nye måder at organisere sig på, får socialrådgiverne færre familier at forholde sig til, og dermed kan de følge hver familie tættere og følge op på, om foranstaltningerne faktisk virker efter hensigten og dermed hurtigere justere den.

”Rådgiverne giver udtryk for, at det er nemmere at skabe den slags relationer, når man kun har fx otte familier at forholde sig til – også selv om det gælder alle familiens medlemmer og alle problematikker både trivselsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt. Man skal huske, at det er alle cpr-numre i de familier, man har med at gøre, og det er som regel det, man tæller sager på. Da de i Skive Kommune talte op på cpr-numre, som hver rådgiver var ansvarlig for, selvom de kun havde otte familier, så løb det faktisk op på en almindelig sagsstamme. Arbejdsbelastningen er altså den samme, men relationerne og kendskabet til den enkelte familie bliver meget tættere, og det gør en forskel,” forklarer Anne Marie Villumsen.

Stor ændring af en lille del

Ved første øjekast kan det synes som om, bogens forfattere advokerer for en større revolution af socialrådgiverfaget. Anne Marie Villumsen lægger ikke skjul på, at der skal en strukturændring til, hvis tanker fra bogen skal føres ud i livet i det sociale arbejde i danske kommuner. Men selvom målet er ambitiøst, er det dog en langt mere overskuelig omorganisering, end det lige først ser ud til. Det gælder nemlig kun for en lille del af det sociale arbejde.

”Hvis man har et afgrænset problem, er en specialiseret løsning ofte den bedste. Så det er kun for denne gruppe af særligt udsatte familier med komplekse problemer, at der er brug for, at det sociale arbejde bliver omorganiseret og mere helhedsorienteret. Det drejer sig altså om et begrænset antal rådgivere i hver kommune,” forklarer hun.

Store effekter

Anne Marie Villumsen oplever en stor interesse fra kommuner rundt om i hele landet, hvor flere er ved at få øjnene op for, at der er gevinster at hente ved at omlægge det sociale arbejde med de allermest udsatte familier. Det kræver i høj grad en ledelsesmæssig opbakning at få en helhedsorienteret omorganisering til at lykkes, men der er gode grunde til at gøre det, mener hun. Først fremhæver hun det menneskelige hensyn:

”Vi kan ikke have, at børn og familier har det på den her måde: Familier der bagud på skole, på beskæftigelse, på uddannelse, på sundhed, på psykisk sundhed… De er bare bagud på alle parametre – og det er de i generationer. Og den gruppe lykkes det i dag ikke kommunerne at flytte ret meget på,” fortæller hun.

Derudover er der også et samfundsøkonomisk hensyn, understreger hun.

”De koster boksen, de her familier. De trækker mange penge ud af alle afdelinger af kommunen. Derfor har kommunerne også en økonomisk interesse i at hjælpe de her familier, så de faktisk begynder at kunne klare sig bedre. Så deres børn begynder at være med og havde det godt i skolen, de begynder at få mere uddannelse og kan blive mere selvforsørgende. Men for at de skal blive det, skal vi holde op med at belejre dem og give dem en mere enkelt organiseret indsats. Lige nu er det et fuldtidsjob for dem at passe kommunen,” siger Anne Marie Villumsen. 

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familierHelhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

Redigeret af Anne Marie Villumsen
Udkommet 2018 på Akademisk Forlag

Bogen undersøger, med udgangspunkt i dansk forskning, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være gavnligt i arbejdet med de familier, som trives dårligst i samfundet.

Bogen henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelserne, socialrådgivere og andre med interesse for området.

 

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Tekst af Anna Krarup Jensen