Genveje


Sundhedsplejens potentiale: Tidligere, bedre og bredere indsatser

Landets sundhedsplejersker kommer ud i næsten alle nybagte forældres hjem, og de samarbejder bredt med andre faggrupper. Sundhedsplejen er derfor en vigtig brik i forhold til tidlige indsatser til de mest sårbare børnefamilier, men professionens potentiale er endnu større viser en kortlægning, som NUBU har lavet i foråret. Der er stadig brug for mere dokumenteret viden om, hvilke indsatser, der virker.

Af Anna Krarup Jensen

Sundhedsplejen har et stort potentiale for at støtte familier i at skabe gode vilkår for alle børn I Danmark. De møder familierne meget tidligt i barnets liv og kan være med til at opspore de mest sårbare børn og familier, inden der opstår problemer, så der hurtigt kan iværksættes passende støttetiltag.

Samtidig har sundhedsplejen bred tværfaglig kontakt og møder såvel gravide, småbørn, børnehave- og skolebørn samt de unge. Derfor har sundhedsplejersker et godt udgangspunkt for at koordinere på tværs af professioner og fagskel, så børnene tilbydes sammenhængende indsatser gennem deres barndom.

”Som sundhedsplejersker tilbyder vi støtte til alle børn og familier. Vi har samtidig en særlig – og lovmæssig – forpligtelse til at opspore og hjælpe familier med særlige behov. Vi bruger en relativt stor del af vores tid på de mest udsatte familier," forklarer Susanne Friis Gerholt, der er konsulent ved efter- og videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole og en af medforfatterne bag rapporten Bedre sundhedspleje til udsatte familier i barnets første 1000 dage.

Sundhedsplejersken som tovholder

Rapporten drager konklusioner fra NUBUs kortlægning af tidlige indsatser i sundhedsplejen. Den er blevet til i et samarbejde mellem NUBU og undervisere fra jordemoderuddannelsen og sundhedsplejerskeuddannelserne. En af rapportens pointer er, at samarbejde på tværs af fagskel og sektorer er vigtige for at kunne opspore og støtte udsatte gravide og småbørnsforældre. Lektor Mette Strømfeldt Lind fra sundhedsplejerskeuddannelsen på VIA University College har også været med i arbejdsgruppen og mener, at sundhedsplejen bør arbejde mere tværfagligt.

Sundhedsplejerske på besøg i hjemmet”Sundhedsplejersker har et kæmpe potentiale for at samarbejde på tværs, men det kræver selvfølgelig, at det bliver prioriteret. Sundhedsplejersker er nogle af de første, der ser familien – ud over praktiserende læger og jordemødre, så det er så vigtigt, at samarbejdet virker. Alle skal i spil. Sundhedsplejersken kommer i familiens hjem og det giver en oplagt mulighed for at være tovholder i samarbejdet om familien,” siger hun.

Susanne Friis Gerholt mener også, at sundhedsplejens mange krydsfelter til andre faggrupper på tværs af kommuner og sektorer kan udnyttes bedre.

”Der er brug for evidens og systematisk viden om, hvilke indsatser sundhedsplejersker kan udføre alene, og hvilke det er hensigtsmæssigt at udføre på tværs af professioner. Der er samtidig brug for en fælles referenceramme, når så mange professioner skal arbejde sammen. Vi har hver vores fagsprog, men det er vigtigt, at der er alligevel kan skabes en fælles forståelse,” pointerer hun og nævner en række af de professioner, som sundhedsplejersker samarbejder med:

”Jordemødre, læger, ansatte i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og psykiatri, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale-høre-pædagoger… og mange flere.”

En af de jordemødre, der har været med til at udarbejde NUBUs rapport er docent Mette Juhl fra jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun ser et vigtigt potentiale i opbygning af en fælles faglig forståelse mellem faggrupper.

”Det er vigtigt, fordi det ofte er i overgange mellem fagpersoner eller sektorer, at udsatte familier risikerer at blive ’tabt’. Historisk set har det været naturligt for jordemødre og sundhedsplejersker at samarbejde, og det oplagt at bygge videre på endnu bedre rammer for dette samarbejde. Men nytænkende, effektive systemer til samarbejdet og kommunikationen med egen læge bør også få opmærksomhed, fordi egen læge jo er den fagperson, som den gravide møder først,” mener hun.

Brug for sikker viden

NUBUs kortlægning af sundhedsplejen har haft fokus på tiltag, der kan mindske børns læringsulighed. Jo tidligere en børnefamilie kan få hjælp til eventuelle vanskeligheder, jo mindre er risikoen for at børnene får problemer senere hen. I rapporten kommer arbejdsgruppen med en række anbefalinger til, hvordan sundhedsplejen kan forbedres og eksempler på en række af de lovende tiltag, der allerede arbejdes med i landets kommuner.

”Men vi har brug for mere viden om, hvad der virker. Der behov for forskellige metoder både til opsporing og til at støtte følelsesmæssige, personlige, sociale og læringsmæssige udviklingsprocesser. Og sundhedsplejen er godt i gang her, så jeg tænker at potentialet ligger i at blive klogere på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at anvende hvilke metoder – og hvordan de kan supplere hinanden,” siger Susanne Friis Gerholt.

Mette Strømfeldt Lind møder også udfordringerne i, at landets kommuner bruger forskellige metoder i undervisningen af kommende sundhedsplejerske. De studerende kan nemlig ikke nå at komme i dybden med alle metoderne.

”Vi kan som uddannelsesinstitution ikke ’vælge side’ for den ene eller den anden metode uden at have belæg for det, så der skal altså forskning ind over,” siger hun.

Mette Juhl ser som jordemoder med glæde på de mange gode tiltag og projekter, som hun er blevet bekendt med i arbejdet med rapporten.

”Det er godt at se, at det begynder at slå igennem mange steder, at man med fordel kan påbegynde familiestøttende indsatser allerede under graviditeten,” siger hun og tilføjer:
”Vi halter desværre stadig bagefter, når det gælder en effektiv og finmasket opsporing under graviditeten. Det almindelige visitationssystem er godt på mange måder, men det er også grovmasket, hvilket betyder, at mange gravide og familier med behov falder igennem.”

Mette Juhl ser derfor et stort potentiale i at investere i udvikling af enkle, forskningsbaserede værktøjer til brug fx i jordemoderkonsultationen.

”På den måde kan vi opdage flere af de familier, der ellers bliver overset i systemet, så de kan blive tilbudt relevant hjælp og støtte, allerede inden barnet kommer. Der er meget at hente her, fordi potentialet for en sund tilknytning mellem forældre og barn – og dermed også for barnets senere læring – etableres allerede i graviditeten,” forklarer hun.

Livskvalitet og bedre familieliv

Det er centralt, at sundhedsplejersker får de bedste muligheder for at forfølge den nyeste viden om, hvad der virker. Både Susanne Friis Gerholt og Mette Strømfeldt Lind understreger at det er for børnenes og familiernes skyld, at sundhedsplejen skal udvikle sig.

”Jo mere viden vi har om de enkelte redskaber og deres effekt – jo bedre kan sundhedsplejen blive. Og vi gør klogt i at tænke lidt mere bredt. Sundhedsplejersker kan fx med fordel også samarbejde med jobcentre. Det drejer sig om at have et større perspektiv. Vi skal ikke kun nytænke vores metoder, men også hvem vi skal samarbejde med,” forklarer Mette Strømfeldt Lind. 

Susanne Friis Gerholt supplerer:
”Vi skal populært sagt have mest muligt for pengene. Derfor skal vi vide, hvordan vi anvender vores ressourcer bedst, så vi kan skabe trivsel, sundhed og livskvalitet for alle familier,” siger hun.

Læs rapporten

Læs mere om projektet og find uddrag af kortlægningens konklusioner eller læs den fulde version af rapporten Bedre sundhedspleje til udsatte familier i barnets første 1.000 dage - Hvordan kan arbejdet styrkes?

Rapporten er udarbejdet af NUBU i samarbejde de to danske professionshøjskoler, der udbyder specialuddannelsen til sundhedsplejerske: VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Kortlægningen er støttet af Egmont Fonden.