Genveje


Pædagogiske gentagelser kan lære unge at leve

I en ny ph.d.-afhandling har Leo Komischke-Konnerup undersøgt pædagogisk praksis på to specialskoler. Han peger på betydningen af at tænke skolen som et pædagogisk sted, der både skal danne og uddanne de unge.

Af Anna Krarup Jensen

Leo Komischke-Konnerup fra UC Syd har gennem sit ph.d.-projekt brugt rigtig mange timer sammen med de unge på to selvejende institutioner for unge med særlige behov: Tolne Efterskole og uddannelsesstedet PMU Sindal. Leo Komischke-Konnerup har så at sige fulgt de unges ’dannelsesrejse’ og analyseret skolernes pædagogik i sin ph.d.-afhandling Gentagelsens pædagogik. En almen pædagogisk undersøgelse af pædagogisk praksis for unge med særlige behov, som han forsvarede i maj 2018.

”Disse unge beskrives ofte med diagnoser – eller kombinationer af diagnoser – og de ses derfor ofte som ’offer’ for deres individuelle handikap ud fra et psykologisk, medicinsk perspektiv. Eller man ser på dem med samfundsmæssige briller, hvor de er ’ofre’ for nogle strukturelle forhold i samfundet, som gør at netop disse unge har meget svært ved at klare sig i det ordinære skole- og uddannelsessystem,” siger Leo Komischke-Konnerup, der dog har haft et anderledes udgangspunkt for sit møde med de unges hverdag:
”I et almenpædagogisk perspektiv er disse unge ikke ofre for andet end en helt grundlæggende menneskelig evne til at lære og danne sig. Så handler det om, hvad de har rent faktisk lært i skole- og uddannelsessammenhænge. De har lært, at de ikke kan lære i skole- og undervisningssammenhænge. Og måske endnu mere alvorligt, at de ikke hører til i de former for fællesskaber, der er i skolen. De er altså IKKE kendetegnet ved alt det, de IKKE har lært – som man ellers er tilbøjelig til at tro – men ved alt det de faktisk HAR lært,” siger Leo Komischke-Konnerup.

Særlig pædagogisk praksis
Leo Komischke-Konnerup har derfor været interesseret i at forstå og beskrive pædagogisk, hvordan man har udformet den særlige praksis, man finder på disse institutioner.
”Hvad er det for en skole- og uddannelsespraksis, der har den ambition at ville henvende sig til de her unge, der har lidt de her massive nederlag forbindelse med skole og undervisning? Hvordan udformer man en pædagogisk praksis, der forsøger at få disse unge til at forstå sig selv som nogen, der faktisk KAN lære og KAN høre til i et uddannelsesfællesskab?” spørger han.

Som frie og selvejende institutioner har disse skoler og uddannelsessteder nemlig haft en betydelig frihed til at gå egne veje og eksperimentere pædagogisk og udvikle praktisk forståelse af skole og uddannelse for unge med særlige behov. Og det kan resten af skolesystemet lære af, mener Leo Komischke-Konnerup.
”På de her institutioner er det tydeligt at socialpædagogisk praksis godt kan kombineres med skole- og uddannelsespraksis. Når man taler meget om inklusion i det ordinære skolesystem, så er der måske her noget man kan overveje. Enhver pædagogisk praksis inviterer til deltagelse eller medvirken i menneskelige fællesskaber,” siger han og uddyber:
”Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi indretter vores skoledag, vores lokaler, vores skoler, vores områder… På de her skoler har de – også fysisk – indrettet deres skole og uddannelsessteder på måder, der gør det muligt også for elever, der har lidt nederlag, at leve et skole- og uddannelsesliv. Det kan almindelige skoler med fordel lade sig inspirere af.”

Gentagelsens pædagogik
Han peger blandt andet på, at det blandt andet er gentagelser, der er med til at danne de unge.
”I STU-uddannelsestilbuddet, som jeg har fulgt, bor de unge i et hus som en del af deres uddannelse. Gentagelser er tydelige fra det øjeblik man træder ind ad døren. Ude på badeværelset hænger der små opskrifter på, at man skal børste tænder osv. for at lære personlig hygiejne. Hele hverdagen og den måde huset, er struktureret på består af gentagelser. Til disse gentagelser er knyttet nogle opgaver eller vanskeligheder. Indkøb. Husmøder om fælles anliggender. Madlavning. Rengøring. Det, som du og jeg ikke tænker over til daglig,” fortæller han og tilføjer:
”Dagliglivet er struktureret som gentagelser; dag for dag, uge for uge, måned for måned og – afhængigt af hvor længe de unge er der – år for år. Med henblik på at når man lever i det her hus, så lærer man det, der skal til i et ikke-pædagogisk arrangeret liv.”

Det er en grundlæggende pædagogisk handleform, der tager udgangspunkt i at det almindelige liv er pædagogisk ”latent” og altså kan gribes og læres – blandt andet gennem gentagelser.
”Man lærer om livet ved at deltage i det, ganske enkelt. Så det er altså ikke gennem belæringer og teori, men gennem det levede liv – som er pædagogisk arrangeret,” slår Leo Komischke-Konnerup fast.

Ud af skammekrogen
Gentagelser er i pædagogikken og i skolesammenhænge blevet sat lidt i skammekrogen og forbundet med sort skole og dressur, og det er en skam, mener Leo Komischke-Konnerup.
”Den ene form for gentagelse er den identiske gentagelse, hvor man stræber efter samme resultat uden at noget er forandret. Det er en gentagelse, der skal bekræfte noget, der er indlært. Den anden type gentagelse er den komplekse gentagelse, hvor både det der gentages og en selv forandres. Det er en form for dannelsesrejse, og den komplekse gentagelse er pædagogisk interessant,” siger han.
”Enhver pædagogisk praksis betjener sig af gentagelser, men der er en pædagogisk blindhed over for deres betydning. I stedet for at diskutere om gentagelser hører til i pædagogikken, bør vi diskutere, hvordan vi skal udforme de gentagelser, så de bliver meningsfulde.”

Fakta om projektet

Den 23. maj 2018 forsvarede Leo Komischke-Konnerup sin ph.d.-afhandling Gentagelsens pædagogik. En almen pædagogisk undersøgelse af pædagogisk praksis for unge med særlige behov på Aalborg Universitet.

Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent ved UC Syd og har i mere end 10 år arbejdet med frie skolers almenpædagogiske og politiske problemstillinger. Ph.d.-projektet er blevet til i et samarbejde med Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og 30 frie skoler og uddannelsessteder med tilknytning til Foreningsfællesskabet Ligeværd. Projektet er blevet finansieret af disse 30 frie skoler og uddannelsessteder samt professionshøjskolen UC Syd.

Afhandlingen kan downloades her