Genveje


Bedre sundhedspleje til udsatte familier i barnets første 1000 dage

NUBU gennemførte i foråret 2018 en kortlægning på foranledning af Egmont Fonden. Den belyste, hvordan sundhedsplejersker sammen med andre faggrupper og private og frivillige aktører kan styrke indsatsen for at mindske læringsulighed.

I en rapport belyses tre centrale områder, hvor der er behov for ny viden og nye initiativer. Inden for hvert af disse gives konkrete forslag til, hvordan aktører på feltet kan målrette deres arbejde med at styrke indsatser for udsatte familier:

Styrk den tidlige opsporing – allerede fra graviditeten

  • Opsporing så tidligt som muligt
    Der er behov for redskaber og rutiner, der understøtter tidlig og effektiv opsporing af udsatte familier. Der bør prioriteres allerede i graviditeten. Både screening og forebyggende tiltag bør sættes i værk så tidligt som muligt, og indsatser bør involvere både den gravide og hendes partner.
  • Fokus på tidlig tilknytning
    Fokus bør øges på den tidlige tilknytning mellem forældre og barn, da det er helt grundlæggende for barnets trivsel og læring.
  • Redskaber med dokumenteret effekt, som fungerer i praksis
    Der er behov for standardiserede opsporingsmetoder og screeningsredskaber til identifikation af sårbare gravide og familier, og desuden for øget sensitivitet i opsporingen. En del forebyggende indsatser har ikke dokumenteret effekt, og udviklingen af redskaber bør derfor basere sig på videnskabelig dokumentation. Samtidigt skal redskaberne kunne fungere i hverdagen hos bl.a. jordemoder, sundhedsplejerske og praktiserende læge.
  • Øget systematik
    Systematikken i opsporing og visitation bør øges. Systematiske værktøjer hjælper personalet til at se og vurdere evt. problemer, mens uensartede tilgange gør det svært at vurdere, hvad der virker. Derfor bør der udvikles hensigtsmæssige rutiner, som har fokus på fx strukturelle faktorer og flow af kommunikation mellem involverede samarbejdsparter.
  • Sammenhængende forløb og gode rammer for tværfagligt samarbejde
    Teamsamarbejde kan bidrage til opbygning af en fælles referenceramme, øget sagsflow og øget kendskab til andre faggruppers kompetencer. Efteruddannelse kan med fordel gennemføres på tværs af faggrupper og sektorer, da det kan føre til en mere systematisk tilgang i opsporing og vejledning af familierne.

Styrk arbejdet med overgang til dagtilbud

  • Kvalificering af samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitution
    Sundhedsplejerskerne bør have fokus på at understøtte familien i overgangene mellem dagtilbud og ved skolestart og på at kvalificere det pædagogiske personales observationer.
  • Øget fokus på læringsperspektivet
    Sundhedsplejeordninger bør systematisk understøtte læring, herunder ikke mindst børnenes sproglige udvikling. Et tydeligt fokus på læringsperspektivet i sundhedsplejens praksis vil bevirke at alle indsatser, fx i forbindelse med overgange, kan fungere som kvalificerede læringsarenaer.
  • Fælles referenceramme på tværs af faggrupper
    Gensidigt kendskab til kompetencer det pædagogiske personale og sundhedsplejersker imellem kan sikre, at familierne får den rette hjælp. Fælles viden om det lille barns socio-emotionelle udvikling skaber grundlag for fælles sprog, kriterier og redskaber i tværfaglige samarbejder om barnets sundhed, trivsel og læring.
  • Sundhedsplejersken som koordinerende bindeled
    Sundhedsplejerskens brobyggende rolle mellem civilsamfundet, det sundhedsfaglige, det pædagogiske og det sociale område bør udbygges og formaliseres. Sundhedsplejersker kan støtte forældre i forhold til de professionelle, der har indflydelse på barnets hverdag samt følge op på tværprofessionel hjælp.

Styrk forældres kompetencer

  • Fokus på forbedring, evaluering og skalering
    Eksisterende indsatser til at forbedre forældrekompetencer bør i højere grad vidensbaseres, dels med solide evalueringer, så de mest virkningsfulde indsatser kan skaleres og udbredes, og dels ved systematisk at forbedre og kvalitetssikre den eksisterende praksis. Der er desuden behov for at understøtte videndeling mellem kommunerne.
  • Det rette tilbud til den rette familie
    Indsatser bør tilrettelægges, så de tilgodeser den enkelte families forudsætninger og situation, og fagprofessionelle skal blive bedre til at opspore familier med behov for særlig støtte. Kommunerne skal arbejde med flerstrengede og fleksible indsatser, for der er både behov for universelle indsatser til alle familier og for særlige tilbud til udsatte grupper, ikke mindst etniske minoriteter.
  • Fokus på hele familien, også fædre/partnere
    Fædres/partneres involvering i eksisterende tilbud og indsatser bør øges ved, at fagprofessionelle retter fokus mod hele familien – og ikke som udgangspunkt er orienteret mod mødrene. Derudover kan der være behov for at kommunerne udvikler særskilte tilbud målrettet fædre.
  • Koordinering mellem faggrupper
    Kommunernes arbejde med sårbare familier bør koordineres på tværs af fagområder. Familiernes deltagelsesmuligheder skal styrkes – fx hvad angår forældrenes muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

Med disse prioriteter vil det være muligt at styrke de tidlige indsatser – fra den tidlige opsporing i graviditeten, i overgangen til dagtilbud og med et gennemgående fokus på forældrenes kompetencer. Samlet set bør en styrket indsats for at mindske læringsulighed adressere de forudsætninger for læring, der er i hjemmet samt i børnenes opvækstvilkår i bred forstand. Indsatser skal fremme trivsel og gode grundvilkår i familien som helhed – og især den tidlige tilknytning mellem forældre og barn. Dette kræver styrket samarbejde på tværs af fag og sektorer med en større grad af koordinering og sammenhæng. Desuden er der brug for mere systematik og vidensbasering i de eksisterende aktiviteter – og i mindre grad behov for at udvikle helt nye metoder og indsatser. Dette forudsætter et tæt samarbejde mellem forskning og praksis.

Læs rapporten

Rapporten Bedre sundhedspleje til udsatte familier i barnets første 1.000 dage - Hvordan kan arbejdet styrkes? kan downloades her (åbner som pdf)

Rapporten er udarbejdet af Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge i samarbejde de to danske professionshøjskoler, der udbyder specialuddannelsen til sundhedsplejerske: VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Kortlægningen er støttet af Egmont Fonden.