Genveje


Approaching Inclusion

Samarbejdets betydning for den inkluderende skole

I forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) har forskere undersøgt samarbejdet mellem lærere og andre interne og eksterne ressourcepersoner fx pædagoger, AKT-vejledere og skolepsykologer. Forskerne har undersøgt samarbejdets betydning for udviklingen af en mere inkluderende skole med særligt fokus på, hvordan samarbejdet bidrager til at udvikle skolens praksis og dermed forskyde grænsen mellem inklusion og eksklusion. Baggrunden for dette fokus er, at det i særlig grad har været samarbejde mellem forskellige fagligheder, vidensformer og kompetencer, som har været kommunernes svar på at realisere udviklingen af en mere inkluderende skole. I stedet for at undersøge inklusion som et spørgsmål om pædagogiske og didaktiske greb iagttog forskerne i AppIn-projektet inklusion som et sociologisk begreb, som betyder, at både inklusions- og eksklusionsprocesser medvirker til at skabe skolens praksis.

Feltarbejde på skoler – i klasserum og møderum

Projektets empiriske grundlag stammer fra feltarbejde på seks skoler i fire kommuner i efteråret og vinteren 2016/17. På hver af de seks skoler fulgte forskerne to klasser i henholdsvis indskolingen og udskolingen. Fokus var på samarbejdet mellem lærerne, pædagoger, PPR og andre fagpersoner i og omkring klassen. Datagenereringen foregik via videooptagelser og feltnoter fra klasserummet samt lydoptagelser og feltnoter fra 72 forskellige typer af møder mellem lærere, ressourcepersoner samt ledelse. Derudover foretog forskerne 27 fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, lærere og andre ressourcepersoner.

Opretholdelse af status quo

Projektet analyserer desuden skolen som en praksis bestående af en mængde delpraksisser, fx faglige praksisser samt klasserumspraksis og mødepraksis. Skolen forstås altså i projektet som en social praksis, der både indeholder regularitet og forandring, og med et særligt fokus på handlinger og forhandlinger, der har betydning for konstruktioner af normer, regler, rutiner og mening. Forskellige delpraksisser griber ind i hinanden og er gensidigt afhængige og påvirker hinanden. Det er derfor nødvendigt at se på og forandre flere delpraksisser, hvis der ønskes forandring og udvikling af en praksis.

Imidlertid viser forskernes analyser i AppIn, at skolens forskellige delpraksisser ofte håndteres som adskilte og uafhængige af hinanden. Dermed opretholdes og vedligeholdes hver delpraksis med hver deres praksislogik i forhold til arbejdsopgaver, problemforståelser og løsningsstrategier. Dette medvirker til, at de professionelles samarbejde på skolerne i højere grad kommer til at bidrage til dekoration frem for transformation af den inkluderende skole – dvs. at samarbejdet mellem af lærere og andre interne og eksterne ressourcepersoner mest af alt bliver en opretholdelse af status quo og dermed ikke bidrager til den udvikling af anderledes måder at gøre tingene på, som er nødvendig for at skabe den inkluderende skole.

Vigtigt at anerkende forskellige perspektiver i samarbejdet

Forskernes analyser viser således også, at samarbejde om praksis ikke udvikles ved hovedsageligt at fokusere på fælles mål, ens sprog, tillid og/eller konsensus. Det handler således ikke om hurtigt at nå til enighed. Tværtimod viser AppIn, at når professionelle i højere grad ekspliciterer og udforsker hinandens forskellige faglige forståelser bliver det muligt at få øje på nye handlemuligheder og udviklingsmuligheder i relation til udvikling af en mere inkluderende skole.
På den baggrund tilbyder AppIn en definition af samarbejde som:

  • en praksis, hvor professionelle håndterer og forhandler forskellige forståelser af problemer og løsninger samt transformerer den eksisterende social orden.

Om AppIn-projektet

Projektet er afviklet i 2016-2020 og er støttet af Velux Fonden.

Se den afsluttende rapport fra projektet Samarbejdsprocesser om inklusion og eksklusion (åbner som pdf).
Rapporten kan også rekvireres i en trykt udgave ved at skrive til nubu@kp.dk

Forskerne bag projektet er

Projektets analyser og resultater er bl.a. publiceret her:

  • Hansen, J.H., Jensen, C.R., Molbæk, M. & Schmidt, M. C. (2019): The Practice of Inclusion and Exclusion – Diversity as a Challenge or a Condition in Collaborative Practice. Nordic Journal of Studies in Educational Policy (In Press)
  • Hansen, J. H., Jensen, C., Lassen, M., Molbæk, M. & Schmidt, M. C. (2018). Approaching Inclusion as Social Practice: Processes of Inclusion and Exclusion. Journal of Educational and Social Research. Vol. 8 No 2 May 2018 Doi: 10.2478/jesr-2018-0011.
  • Jensen, C., Hansen, J. H., Molbæk M. & Schmidt, M. C. S. (In Press). Samarbejdets missing links. Liv i Skolen, Nr. 4, 21. årgang, december 2019.
  • Molbæk, M., Hansen, J. H., Jensen, C. R. & Schmidt, M. C. S. (2019). Samarbejde i den inkluderende skole – innovation eller dekoration? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 2019 nr. 5-6, s. 84.101
  • Molbæk, M., Hansen, J. H., Jensen, C. R. & Schmidt, M. C. S. (In Press). Samarbejde i skolen – når forandring forsvinder i en konsensuskultur. I Forskning & Forandring, Vol. 2, No. 2, 44-63.
  • Schmidt, M. C. S., Hansen, J. H., Jensen, C. R., & Molbæk, M. (2018). Skal eleven forpligte sig på fællesskabet eller fællesskabet forpligte sig på eleven? Unge Pædagoger.