Approaching Inclusion

Feltarbejde på skoler – i klasserum og møderum

Projektets empiriske grundlag stammer fra feltarbejde på seks skoler i fire kommuner i efteråret og vinteren 2016/17. På hver af de seks skoler fulgte forskerne to klasser i henholdsvis indskolingen og udskolingen. Fokus var på samarbejdet mellem lærerne, pædagoger, PPR og andre fagpersoner i og omkring klassen. Datagenereringen foregik via videooptagelser og feltnoter fra klasserummet samt lydoptagelser og feltnoter fra 72 forskellige typer af møder mellem lærere, ressourcepersoner samt ledelse. Derudover foretog forskerne 27 fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, lærere og andre ressourcepersoner.

Opretholdelse af status quo

Projektet analyserer desuden skolen som en praksis bestående af en mængde delpraksisser, fx faglige praksisser samt klasserumspraksis og mødepraksis. Skolen forstås altså i projektet som en social praksis, der både indeholder regularitet og forandring, og med et særligt fokus på handlinger og forhandlinger, der har betydning for konstruktioner af normer, regler, rutiner og mening. Forskellige delpraksisser griber ind i hinanden og er gensidigt afhængige og påvirker hinanden. Det er derfor nødvendigt at se på og forandre flere delpraksisser, hvis der ønskes forandring og udvikling af en praksis.

Imidlertid viser forskernes analyser i AppIn, at skolens forskellige delpraksisser ofte håndteres som adskilte og uafhængige af hinanden. Dermed opretholdes og vedligeholdes hver delpraksis med hver deres praksislogik i forhold til arbejdsopgaver, problemforståelser og løsningsstrategier. Dette medvirker til, at de professionelles samarbejde på skolerne i højere grad kommer til at bidrage til dekoration frem for transformation af den inkluderende skole – dvs. at samarbejdet mellem af lærere og andre interne og eksterne ressourcepersoner mest af alt bliver en opretholdelse af status quo og dermed ikke bidrager til den udvikling af anderledes måder at gøre tingene på, som er nødvendig for at skabe den inkluderende skole.